Michelin-stjernerne er uddelt, og der er kun to nye på listen. Men nu er en helt ny spiller kommet ind i kampen om michelin-stjernerne.

Der er tale om Oslobådens skibsrestaurant ved navn Marco Polo. Ja, du hørte rigtigt - skibsrestaurant.

​Marco Polo har til huse på de to både, Pearl Seaways og Crown Seaways, som tilsammen udgør konceptet 'Oslobåden'. Pearl Seaways sætter sejl fra København og Crown Seaways fra Oslo.

Det er noget usædvanligt, at en skibsrestauration lufter ambitioner af den kaliber. Folkene bag restaurant Marco Polo har et nyt menukort i støbeskeen, som de mener vil leve op til den tårnhøje standard, der kræves for at være med i det fine selskab. De ønsker med det nye koncept at bryde med de normale rammer for skibsrestaurationer og leve op til mad på Michelin-niveau.



Som hjælp på vejen mod en restaurant i kulinarisk topliga har Marco Polo ansat den tidligere Noma-kok Søren Westh som konsulent. Køkkenpersonalet er derudover blevet suppleret med flere kokke samt en helt ny køkkenchef. Og køkkenchefen er ikke hvem som helst. Det er nemlig Christian Mortensen, som tidligere har været køkkenchef på både Kul i Kødbyen og The Paul i Tivoli. Sidstnævnte havde i 7 år en Michelin-stjerne. Det er altså et stærkt hold, der kommer til at stå bag Marco Polos nye koncept.

Christian Mortensen og Søren Westh.
Christian Mortensen og Søren Westh. Foto: Pressebillede
Vis mere


På gyngende grund

Netop den anderledes opgavebeskrivelsen vakte Søren Wesths interesse, forklarer han om incitamentet for at takke ja til jobbet:

»​Jeg synes, at det var en anderledes opgave, end jeg lige har stået overfor før. En spændende opgave. Jeg havde ikke lige forventet at skulle hjælpe Oslofærgen«

​Når man vil lave storslåede kulinariske oplevelser, er omgivelserne af betydning. Søren Westh er inforstået med, at det bliver en vanskelig opgave at skulle løfte, og understreger at det bliver ekstra vigtigt at være skarp på samarbejdspartnere og den kvalitet, som de leverer:

»Det komplekse er jo, at hvis du åbner en restaurant inde i København, så er det nemmere, hvis råvarerne ikke er af den kvalitet, som du ønsker. ​Du kan ikke gøre så meget, når du er ude at sejle - du kan ikke lige få nye asparges fra Lammefjorden.«​

​Søren Westh forklarer, at der er gjort meget ud af at indtænke det landskab, som de rejsende møder, i menukortet:

»​Når man kigger ud af vinduet, så skal det også være nogen af de historier i menuen. Vi vil ikke lave en nordisk restaurant, men en restaurant, der repræsenterer den rejse, som man er på«



Der er stor diversitet blandt gæsterne på Oslobåden, men både forretningsrejsende, kærestepar og børnefamilier er velkomne på Marco Polo, forklarer Søren Westh:

»Vi ønsker selvfølgelig, at det er en restaurant med glade gæster, hvor atmosfæren og samtalen mellem hinanden er vigtig«

Restaurant Marco Polo åbner med det nye menukort den 1. maj 2018.

​Se fordelingen af Michelin-stjernerne 2018 her.