Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

De var nogle ualmindeligt flinke folk. De ord kommer fra Stine Malte, der er mor til Adam. Hendes otteårige dreng er autist og har derfor svært ved at omgås fremmede folk.

For et par uger siden havde Adam dog en god oplevelse med de fremmede håndværkere, der i otte dage i juli var på besøg for at lave et plankeværk.

Efter skoletid kom Adam hjem og så, at håndværkerne fra Tømrermester Anders Møll IVS var i gang med mange maskiner. Drengen var så optaget af aktiviteten i haven, at han stod og betragtede det hele gennem vinduet.

Stine Malte gav sønnen lov til at gå ud at kigge, hvis han ikke forstyrrede håndværkerne i arbejdet.

Lige pludselig så Stine Malte, at Adam var faldet i snak med håndværkerne, som hurtigt gav den nysgerrige knægt små arbejdsopgaver som at tænde og lukke for vandet og hjælpe med at gøre cementblanderen ren.

Adam fik sin egen tommestok, blyant og beskyttelsesbriller af håndværkerne, ligesom han fik lov til at låne høreværn og blev en del af sjakket i otte dage. Foto: Stine Malte
Adam fik sin egen tommestok, blyant og beskyttelsesbriller af håndværkerne, ligesom han fik lov til at låne høreværn og blev en del af sjakket i otte dage. Foto: Stine Malte
Vis mere

Undervejs blev der stillet mange spørgsmål fra den unge 'lærling', som stolt kom ind om eftermiddagen og fortalte sine forældre om forskellene på maskinerne, hvorfor brædderne var savet på den bestemte måde, og hvad han ellers havde suget til sig af ny viden.

»Han var simpelthen en stor mand. Jeg kunne næsten se ham vokse. Han blev så rank i ryggen,« siger Stine Malte til BT og fortsætter:

»Jeg blev så glad for, at der findes gode mennesker, som bare er gode og ikke gør det for at få noget ud af det. Sådan noget kan man ikke forcere,« siger hun.

Tømrerne vidste ikke, at Adam er autist, men tog ham under vingerne og lod ham blive en del af sjakket. De hilste på ham om morgenen og snakkede gladelig med ham i kaffepauserne.

Ifølge Stine Malte var håndværkerne meget rolige og gav klar besked om, hvad Adam måtte og ikke måtte. Og de så på Adam som en dreng – ikke en autist. De klare regler, tømrernes tålmodighed og ligefremme tilgang var måske årsagen til, at Adam kom så godt ud af det med de fremmede.

»Det er ikke særlig nemt at være anderledes. Heller ikke for børn. Man ryger meget hurtigt ud af fællesskabet. Det varmer rigtig meget, at de tog ham ind,« siger Stine Malte, som samtidig fortæller, at Adam stadig snakker om episoden.

»Det gav mig en utrolig glæde og håb for, at det hele nok skal gå. Om ikke andet kan jeg måske ringe til dem om 10 år og høre, om han kan blive lærling,« siger Stine Malte.

Andre læser også