Skatteministeriet brugte 2,25 mio. skattekroner på en undersøgelse, der er lige til papirkurven, mener statsrevisor.
Kammeradvokatens undersøgelse af ejendomsskatter ‘er spild af penge’ og ‘rykker ikke en tøddel’.
Sådan lyder nu de barske ord om et omstridt responsum fra Kammeradvokaten, der frikendte Skat oven på Rigsrevisionens hårde kritik af Skats forvaltning af ejendomsvurderinger.
Det er ingen ringere end formanden for Statsrevisorerne, Peder Larsen (SF), der kritiserer Skatteministeriet og skiftende skatteministre for at forsøge at frifinde deres egne folk ved hjælp af Kammeradvokatens undersøgelse.
- Det er ikke meningen, at fordi man ikke er begejstret for Rigsrevisionens undersøgelse, at man så går til Kammeradvokaten. Det er ikke en domstol, men en partsrepræsentant.
For han laver, hvad han bliver bedt om, siger Peder Larsen til BT. Han kalder sagen om Skats ejendomsvurderinger den værste, han har oplevet i sine 23 år som statsrevisor.
’Eklatant svigt’
- Skatteministeriet har prøvet at frifinde sig selv i den her sag, og det kunne man ikke, når det kom til stykket. Jeg har i mine 23 år som statsrevisor aldrig nogensinde oplevet en sag, der er så forfærdelig. Det jo et eklatant svigt. Det værste er, at der var en tillid til skattesystemet, som nu er borte.
Kammeradvokatens responsum har langtfra været billigt for skatteyderne. Som BT i dag kan fortælle, betalte Skatteministeriet Kammeradvokaten 2,25 mio. kr. i forbindelse med udarbejdelsen af det såkaldte juridiske responsum fra 23. september sidste år.
På det tidspunkt var kritikken voldsom af Skat og Skatteministeriet, som med Rigsrevisionens ord ‘havde forvaltet området for ejendomsvurderinger meget kritisabelt vel vidende, at området længe havde været problemfyldt.’
I 2011 var intet mindre end tre ud af fire vurderinger ude af trit med de priser, som husene blev solgt til, konkluderede Rigsrevisionen i sin beretning fra 21. august, 2013.
Det vakte derfor også opsigt, da Kammeradvokaten i efteråret konkluderede, at forvaltningen i Skat ikke havde været i strid med loven samt, at den voldsomme fejlprocent i 2011 var forkert, efter man havde opdaget en fejl i Rigsrevisionens datamateriale.
Rigsrevisionen havde sammenlignet handelspriser på boliger med Skats vurderinger for at se, hvor meget de afveg fra hinanden. Det krævede, at man forinden rensede bolighandlerne til udelukkende at omfatte ‘frie handler’ - altså handler fratrukket familieoverdragelse o.l., der ikke giver et reelt billede af markedsprisen på et hus.
Rigsrevisionen blev hertil af Skat anvist samme metode, som Skat i årevis selv havde lavet ejendomsvurderinger ud fra.
Da Kammeradvokaten gik ind i sagen, gik man alle bolighandlerne fra andet halvår 2011 manuelt igennem, assisteret af 45 medarbejdere i Skat. Her opdagede man, at dødsboer i Skats systemer indgik som frie handler.
Ville svække kritikken
Peder Larsen siger i dag til BT, at Skatteministeriet brugte dette til at skyde Rigsrevisionens konklusion ned.
Man forsøgte at svække kritikken ved at påvise fejl i Rigsrevisionens materiale. Fejl som for det første var Skat, der have skylden for. Og fejl, der for det andet ikke engang har rykket nævneværdigt ved Rigsrevisionens konklusion.
Skats problem
- Det var Skat, der skulle aflevere et tilstrækkeligt materiale til Rigsrevisionen. Det er de forpligtet til, men det gjorde de ikke. Derfor er det helt uantageligt, at man bagefter forsøger at gemme eller svække kritikken ved at få Kammeradvokaten til at påvise, at der er fejl i Rigsrevisionens datamateriale. Det er Skats problem. Ikke Rigsrevisionen.
Og så kommer Kammeradvokaten endda frem til en konklusion, der er stort set den samme som Rigsrevisionen, selv om man forsøger beklikke Rigsrevisionens materiale, siger Peder Larsen.
Af de tre ud af fire vurderinger, der var forkerte i 2011, var Rigsrevisionen nået frem til, at 42 procent af dem var alt for høje i forhold til de faktiske handelspriser, mens Kammeradvokaten var nået frem til, at det ‘kun’ var 30 procent, efter man havde renset tallene for dødsboer.
Hovedparten af de kritikpunkter Rigsrevisionen var kommet med, blev aldrig undersøgt af Kammeradvokaten, der havde fået en meget afgrænset opgavebeskrivelse af Skatteministeriet. Han havde især fået til opgave at koncentrere sig om at undersøge, hvorvidt Skats forvaltning af ejendomsvurderingerne var lovlig - selv om det var et spørgsmål, Rigsrevisionen der ’blot’ brugte ordene ’meget kritisable’, ikke havde taget stilling til.
Efter at have gransket vurderingsloven nåede Kammeradvokaten også frem til, at Skats praksis i juridisk forstand ikke var ulovlig, uagtet at der godt nok står i bemærkninger til vurderingsloven, at vurderinger skal være i underkanten af og ikke må overstige handelsprisniveauet.
De forhenværende skatteministre Holger K. Nielsen (SF) og senere Jonas Dahl (SF) har senere netop forsvaret Skat med, at forvaltningen ikke er ulovlig.
- Kammeradvokaten bliver sat til at undersøge, om Skat har forvaltet ulovligt, hvilket Rigsrevisionen aldrig har fastslået, men i stedet kaldt forvaltningen kritisabel.
Det rykker Kammeradvokatens responsum heller ikke ved, men man slår det alligevel stort op og bruger det til at bagatellisere Rigsrevisionens undersøgelse.
Derfor er det spild af statens penge at få Kammeradvokaten til at lave sådan en undersøgelse, som ikke rykker en tøddel.
Lovlighed vigtigt
- At Skat så oveni kaster så mange medarbejdere ind på dette her, er hul i hovedet. Skat skulle hellere passe andre opgaver.
Sagen om ejendomsskatter har vist, at der er masser af sager i Skat, der er presserende. Skat får jo ikke bare ekstra kroner på finansloven for de udgifter, så der er andre ting, der skal nedprioriteres, siger Peder Larsen.
Holger K. Nielsen forklarer i dag til BT, at ’det gør en stor forskel på håndteringen af sagen, om det er lovligt eller ej. Derfor var det vigtigt at få det undersøgt.’
Har Skat handlet i strid med loven, er Skat også forpligtet til at genoptage gamle sager.
Med andre ord kunne boligejere i tusindvis gøre krav på for meget betalt boligsskat, hvis Skat havde forvaltet i strid med loven.
Dette kan være bevæggrunden for, at det var yderst afgørende spørgsmål for Skat at få klarlagt dette spørgsmål.
I januar kom Skatteministeriet med en redegørelse til statsrevisorernes om Rigsrevisionens beretning, og i februar kom Rigsrevisionen med sin beretning.
Statsrevisorerne skal nu tage stilling til forløbet ud fra begge beretninger.
