Standup-komikeren Omar Marzouk er født og opvokset i Danmark i en familie med egyptiske rødder, men debatten om danskhed, som for alvor tog sit afsæt i ’Debatten’ på DR, har fået ham til at føle sig mindre dansk.

I programmet sagde folketingspolitikeren til elevrådsformanden fra Langkaer Gymnasium, Jens Phillip Yazdani, at han ikke nødvendigvis er dansk, bare fordi han er født i landet, taler sproget og går i dansk skole.

Du har sagt til mig, at du føler politikerne pisser på os. Hvad mener du?

Debatten, og som den har været de sidste tyve år, er ikke noget, der fremmer integrationen. Der er virkelig mange, der arbejder for at fremme integrationen. Der er mange mennesker, der har det som hjerteblod., fordi vi kan se, det er vigtigt, at vi ikke taber så mange. De mennesker bliver modarbejdet af en eller anden blondine fra Nordsjælland, som ikke har noget begreb om det.

Men nu har Pernille Vermund jo ikke været i debatten i tyve år?

Nej, men hun er et resultat af debatten. Man har gødet jorden til at hun kunne opstå.

Men anerkender du slet ikke, at der er problemer med integration?

Jo jo, men ingen snakker integration, kun islam. Det er jo ikke muslimer, der sidder på TV2s, DRs og Berlingskes redaktioner. Det er ikke muslimer, som sætter dagsordenen. Det er noget, der bliver bestemt af andre. Man kan ikke først sætte muslimer på dagsordenen og så sige, I fylder for meget. Det er jer, der taler om ting,, som for de fleste muslimer er fuldstændigt ligegyldigt. Om der skal være badeforhæng i en svømmehal, om der er frikadeller i buffeten eller ej. De fleste muslimer er pisse ligeglade.

Du siger, du bliver helt træt af debatten om danskhed. Hvad gør den ved dig?

De senere år har den gjort, at jeg stiller spørgsmål ved, om jeg overhovedet gider. Det er nok ikke et land, hvor jeg tænker, at her skal jeg blive gammel. Jeg er begyndt at tænke, er der andre steder i verden, jeg kan bo?

Hvorfor?

Fordi jeg tror kun, det bliver værre -  en nedadgående spiral - til der sker noget virkeligt alvorligt.

Føler du dig mindre dansk, siden du vil flytte væk?

Ja, jeg definerer mig slet ikke som dansk mere. Altså, det er jeg jo. Jeg er født og opvokset her, jeg er så præget af dansk mentalitet og danske værdier, men jeg føler mig ikke dansk mere. Når jeg er ude og rejse, siger jeg aldrig Danmark. Jeg siger, jeg kommer fra Egypten.

Men hvorfor dog det?

Det er den der med, vil du være med i klubben? Nu har jeg det sådan, nej, jeg vil ikke være med i klubben mere. Spis din skovsnegl, Martin Henriksen. Det er der, jeg er nået til. Jeg har gjort alt, hvad man kunne bede om. Jeg har lært sproget, jeg har lært kulturen, jeg har gjort så mange ting. Jeg har ikke behov  for at blive valideret af en eller anden politiker, der siger, at nu er du god nok til at være med i fællesskabet. Næææ, jeg gider ikke engang være med i fællesskabet. I kan beholde det for jer selv.

Hvad med dine børn, hvad siger du til dem?

Jeg er vokset op i splittelsen mellem to kulturer og jeg havde egentlig håbet, at mine unger ikke skulle bokse med den samme identitetsforvirring, men jeg kan da se, at det bliver værre for dem. Jeg skal have nogle snakke med dem, som jeg ikke troede, jeg skulle have. For eksempel spurgte min søn, hvorfor er det os muslimer, der er de onde? Det havde de snakket om ovre i skolen. Og det er bare en lang forklaring at skulle give en 9-årig.

Hvad er så løsningen?

Politikerne skal lade være med at tage fat i enkeltsager men komme med nogle planer, ideer og visioner for landet. Noget som inkluderer alle - fremfor noget, som definerer os som modpol til andre.