Ubemandede fartkontroller har dokumenteret effekt på hastigheder og færdselssikkerhed, men alligevel er indførelsen af permanente stærekasser blevet forsinket igen. »Tekniske vanskeligheder«, lyder det fra ministeriet.

Til trods for bred begejstring hos både fagfolk, bilister og politikere – og målbare resultater – lader de ubemandede Automatiske Trafik Kontroller (ATK), de såkaldte stærekasser, fortsat vente på sig. I starten af året lød det fra justitsministeriet, at et lovforslag ville ligge klar i maj, og senere på året bedyrede S, at danskerne inden sommerferien ville få at vide, hvor stærekasserne skulle opsættes. Men ingen af delene er endnu sket, skriver Berlingske.

Justitsministeriet erkender, at sagen er blevet forsinket, og oplyser, at der er tale om et »teknisk kompliceret område«, men at ministeriet inden for »de næste par måneder« vil komme med en udmelding om, hvordan etableringen af ubemandede ATKer skal udmøntes.

Hermed ser det ud til, at danskerne og de mange trafikfagfolk, der i årevis har efterlyst denne form for hastighedskontroller, må væbne sig yderligere med tålmodighed. Venstres trafiksikkerhedsordfører, Karsten Nonbo, der er formand for Færdselssikkerhedskommissionen, er dog ved at løbe tør.

- Jeg har rykket og rykket og rykket, men de har simpelthen snøvlet med det her i så lang tid. Jeg tror ikke på, at det kommer, før jeg ser det. »Tekniske vanskeligheder« er noget vrøvl. Det er jo ikke raketvidenskab det her, siger han.

- Danske bilister blev første gang knipset af stærekasser tilbage i 2009, da man igangsatte et forsøg med ti stærekasser på udvalgte vejstrækninger på Sjælland. I september 2010 konkluderede DTU i deres evaluering af forsøget, at ATKerne havde en »tydelig reducerende virkning på trafikkens hastighed« – og Venstre-ordføreren erkender, at det var en fejl, at man dengang pillede indmaden ud af stærekasserne i stedet for at lade dem fortsætte kontrollen af bilisterne, indtil politikerne kunne handle på forsøgsresultaterne.

De danske resultater harmonerer fint med mange internationale erfaringer, der i årevis har dokumenteret stærekassernes effekt. Senest har en netop offentliggjort statistik fra Skotland vist, at opsætningen af ubemandede trafikkontroller har nedbragt færdselsdrab og alvorlige kvæstelser med to tredjedele.

Sidste efterår afleverede Rigspolitiet et oplæg til Justitsministeriet, hvor de anbefalede, at der skal opsættes minimum 500 permanente stærekasser på vejstrækninger, der er særligt plagede af færdselsuheld og hastighedsoverskridelser. Det affødte en debat om, hvorvidt de ubemandede hastighedskontroller skal være stationære eller mobile, så de kan flyttes rundt efter behov – og Berlingske erfarer, at der i øjeblikket arbejdes på en løsning, der indeholder begge typer. Fra Rigspolitiet er meldingen dog blot, at man afventer politisk handling.

Hos Forenede Danske Motorejere (FDM) undrer afdelingschef Torben Kudsk sig over, at stærekasserne stadig har så lange udsigter.

- Det burde ikke være så svært, for det er kendt teknologi fra udlandet, og det er vores opfattelse, at man allerede har en god idé om, hvor det vil være smart at sætte dem op. Nu hvor det tager så lang tid, har vi så også en forventning om, at man gør sig grundige overvejelser over placeringen, siger han og understreger, at FDM har to klare forbehold over for de kommende kontroller: For det første skal de sættes op på farlige strækninger, og for det andet skal der være tydelig skiltning, så bilisterne er klar over, at de kører i et område med kontroller.

- Vi skal bruge dem til at fremme trafiksikkerheden, ikke som pengemaskiner,« siger han og understreger, at synligt politi på vejene til enhver tid vil være at foretrække, fordi det også kan fange andre forseelser end at trykke for hårdt på speederen.

Anders Rosbo, direktør i Rådet for Sikker Trafik, er ikke i tvivl om, at det vil være til stor gavn for trafiksikkerheden i Danmark, når stærekasserne bliver en realitet.- Det har vist sin effekt over hele Europa, og DTU-forsøget viste, at det virker herhjemme. Her så man, at de allerhøjeste hastigheder blev totalt elimineret. Det er fint nok at have en del mobile kontroller, der kan flyttes rundt, men vi ved også, at der er bestemte strækninger, især på landevejsnettet, hvor der sker mange uheld, og det er dem, man især kan fokusere på, siger han og understreger, at han har tillid til, at der i ministeriet og politisk bliver arbejdet for sagen.

- Jeg ved ikke, hvad der kan være af tekniske, politiske eller økonomiske diskussioner i baggrunden, men jeg går helt ud fra, at der vil blive taget stilling til det her inden for de kommende måneder, som Justitsministeriet har meldt ud, siger Anders Rosbo.

BNB