Antallet af indlagte med alvorlige spiseforstyrrelser er steget med mellem 20 og 25 procent siden 2008, mens de ambulante behandlinger er øget med 70 procent.
Landets behandlingssteder i psykiatrien har fået stadig mere travlt med at behandle børn og voksne for spiseforstyrrelser. Det skriver netavisen Altinget.
Siden 2008 er antallet af indlagte med svære spiseforstyrrelser steget med 20 til 25 procent, oplyser Socialstyrelsen i en såkaldt central udmelding til kommunerne.
Her kan man også læse, at antallet af borgere med spiseforstyrrelser, der behandles ambulant i den regionale psykiatri, er steget endnu mere. Siden 2007 er antallet vokset med hele 70 procent.
Det fremgår også klart, at behandlingen af spiseforstyrrede langt fra altid helbreder patienterne.
Hos Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser og Selvskade (LMS) er man forsigtige med at konkludere, at den kraftige stigning i behandlingen skyldes, at flere bliver ramt af spiseforstyrrelser.
Her vurderer man, at stigningen primært skyldes, at sundhedsvæsenet har øget behandlingskapaciteten i de seneste år, og at der i dag er et større kendskab til spiseforstyrrelser i befolkningen.
»Accepten af at spiseforstyrrelser er reelle lidelser, og de potentielt er meget alvorlige, betyder, at der er flere, som tør søge hjælp. Det har også fået pårørende til oftere at reagere, når deres nærmeste har spiseforstyrrelser,« siger generalsekretær i LMS, Steen Andersen til Altinget.
Ifølge foreningen er et af de alvorligste problemer, at man skal være meget syg af sin spiseforstyrrelse, før det offentlige tilbyder behandling i form af indlæggelse. Dermed går der ifølge foreningen tusindvis af danskere rundt, som har en ubehandlet spiseforstyrrelse.
»Flere og flere spiseforstyrrede bliver behandlet, især ambulant. Men vi kan jo se, at der er et meget stort antal genindlæggelser. Det tager vi som et tegn på, at man ikke er god nok til at hjælpe de ramte, når de bliver sendt hjem efter indlæggelse eller ambulant behandling,« siger Steen Andersen.
I KL erklærer man sig positiv over for at få sat fokus på området.
Kontorchef Tina Wahl peger på, at det er altafgørende, at de sociale og sundhedsmæssige indsatser går hånd i hånd.
»Det er en patientgruppe, som ikke altid er motiveret for at modtage behandling og støtte, og det er også med til at stille store krav til, at de kommunale og regionale tilbud arbejder tæt sammen, så vi sikrer sammenhæng for borgeren,« siger hun til Altinget.
BNB
