Omkring 24 milliarder kroner bliver bogført som et aktiv for staten, selv om pengene egentlig er tabt for Skat, der skal inddrive dem.

En række regnskabseksperter langer nu ud efter Skatteministeriet, der har valgt at bogføre 24 milliarder kroner som et aktiv for staten, der ellers selv har erkendt over for Politiken, at pengene bliver stort set umulige at kradse ind.

Og det er stærkt kritisabelt, mener Peder Larsen (SF), der er formand for statens revisorer.

LÆS OGSÅ: 

- Det er ikke i orden at bogføre disse restancer som et aktiv, når de i bedste fald er tvivlsomme og i værste fald er tabt for altid, siger han til Politiken.

- Man skal være helt sikker på, at restancerne kommer ind i statskassen, når man budgetterer på denne måde, fortsætter Peder Larsen.

Han bliver bakket op af juraprofessor Lars Bo Langsted fra Aalborg Universitet.

LÆS OGSÅ: 

- Jeg går ud fra, at statsregnskabet også skal give et retvisende billede ligesom et almindeligt årsregnskab. I en privat virksomhed, skal man altid vurdere dem, der skylder penge. Og hvis man vurderer, at pengene ikke kan komme ind, så skal fordringen nedskrives, siger han til Politiken.

Skatteministeriets koncerndirektør, Jesper Skovhus Poulsen, understreger, at man følger praksis, men at eksperterne ikke taler for døve ører.

- Vi lytter naturligvis til statsrevisorerne og vil derfor nu drøfte sagen med Finansministeriet, siger han.

LÆS MERE: 

Skatteministeriet har selv placeret 37 milliarder kroner af de skattekroner, som ministeriet har til gode, på en særlig overvågningsliste, hvilket betyder at de betegnes som vanskelige at inddrive. Men 24 af milliarderne er altså blevet bogført alligevel.