Fang lige kakerlakken og kom ned med den. Det var beskeden som en dansk børnefamilie fik af både guide og reception på et fire-stjernet Spies-hotel i Makrigialos på Kreta, da de klagede over at have vågnet op til kakerlakker for fjerde dag i træk.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fire dage i streg blev far Jakob, 39, mor Christina, 36, og deres tre drenge Emil, Magnus og den mindste Christian på knapt et år vækket af en kakerlak på størrelse med en voksen mands finger.

Krybet kom spænende over loftet og drattede ned i børnenes seng på familiens hotelværelse på Sun Wing Resort.

- I starten var det jo sjovt nok, jeg kunne give den som macho-far og kakerlak-dræber, men fjerde dag i træk, er det ikke sjovt mere, sige far til tre, Jakob Kjersgaard Johansen.

Den uhygiejniske morgenvækning begyndte at skræmme børnene, der blev nervøse for at sove i deres senge.

I receptionen sagde man, at det ikke var et problem på andre værelser. Personalet undersøgte værelset, men fandt intet kryb. Efterfølgende tilbød man at sprøjte værelset med kakerlakgift.

- Vi har betalt for et såkaldt 'Happy Baby værelse', som skulle være ekstra børnevenligt - og kakerlakgift er altså ikke godt til en lille dreng, som putter alt i munden, siger faren til B.T.

Se videoen her:


Familien ville gerne have et andet værelse, men hotelpersonalet havde åbenbart pludseligt et problem med at tro, at familien overhovedet havde kakerlakproblemer.

- Både den unge guide og receptionen bad mig om at fange en og komme ned med den - men jeg er jo ikke skadedyrsbekæmper, siger Jakob Kjersgaard Johansen.


Spies er kede af det


Hos Spies er man kede af den besked, som familien har fået.

- Det lyder voldsomt. Det er ikke i orden, og jeg vil undersøge det med det samme.

- Jeg vil tage fat i guiden, og jeg håber ikke, for hendes skyld, at hun har ret mange af den slags sager, siger produktchef Carlos Cebrian, der samtidig understreger, at han ikke mener, at kakerlakker er i orden på nogle af Spies' hoteller.

HAR DU OGSÅ OPLEVET NOGET KLAMT PÅ DIN FERIE, SÅ DIN HISTORIE OG EVT. BILLEDE TIL B.T. PÅ BT.DK/TIP