Det er let at blive snydt som turist, og der er hård konkurrence i rejsebranchen og mange tilbud, du skal holde øje med, når du skal ud og rejse. Du kan hurtigt bruge dagevis på de forskellige søgemaskiner i jagten på de gode tilbud. Men med disse tips sparer du både tid og penge. Her er 11 genveje til billigere og bedre rejser. Du vil ikke tro, du har klaret dig uden.

1: Book hotel til restpladspris
Du får fine tilbud via Hotels.com, Booking.com og Momondo. Men vil du virkelig gøre et kup, skal du gå efter de priser, der er så hemmelige, at hotellerne ikke vil vedkende sig dem. Hvis det bliver kendt på markedet, at værelser sælges til disse priser, vil det blive vanskeligt at opretholde de høje hotelpriser. De fleste hoteller sælger derfor deres restpladser via egne tjenester. Hotwire.com er den mest kendte. Når du søger efter hoteller hér, får du oplyst, hvilket område hotellet ligger i, hvor mange stjerner det har og brugernes rating. Du får også oplyst, hvilke slags faciliteter hotellet har.

Et eksempel: Femstjernet Sheraton i Stockholm koster normalt 3656 danske kroner per nat for et dobbeltværelse – lidt over de flestes rejsebudget. På Hotels.com får du værelset til discount for 1590 danske kroner. Mens du på Hotwire.com får et ”hemmeligt” femstjernet med spa og god rating for 1090 danske kroner, og det er meget sandsynligt det samme værelse. Besparelsen er på 70 procent.

Artiklen er bragt i samarbejde med Euroman.dk