En 12-timers nattevagt på fødegangen på Aarhus Universitets Hospital var så hektisk, at jordemoder Sofie Hedemann nu tager bladet fra munden og fortæller, hvordan hendes hverdag egentlig ser ud.

»Mit job er verdens bedste. Der er ikke nogen, der skal have ondt af mig. Men jeg føler, at jeg har en pligt til at informere om, hvordan virkeligheden og min hverdag ser ud,« siger den 28-årige jordemoder til BT.

Hun føler sig urimeligt behandlet. Hun forklarer, at hun hele tiden er nødt til at løbe hurtigere og hurtigere og 'slukke brande', når hun er på arbejde, i stedet for at kunne give tryghed og omsorg til de vordende familier.

I forbindelse med overenskomstforhandlingerne, er hendes arbejdsplads er en af dem, der er blevet udtaget til at skulle strejke, hvis det kommer så vidt.

»Jeg vil jo ikke strejke, men jeg føler mig tvunget til det for familiernes skyld. Hvis jeg ikke har ordentlige arbejdsvilkår, og en løn der svarer til den værdi, jeg har for samfundet, så kan jeg ikke yde en tryg og sikker fødsel for dem, som jeg skal være jordemoder for,« siger hun.

Sofie Hedemann i arbejde.
Sofie Hedemann i arbejde. Foto: Privat foto
Vis mere

Overenskomstforhandlingerne skal fastlægge nye overenskomster på det offentlige område, og omfatter omkring 800.000 danskere, som arbejder som alt fra folkeskolelærere og præster til sygeplejersker og SOSU-assistenter. I Sofie Hedemanns tilfælde skal de nye overenskomster forhandles på plads med Danske Regioner, som driver landets sygehuse.

På Facebook har hun skrevet et opslag, som på under en uge er blevet delt vidt og bredt. Lige under 7.500 delinger og over 10.000 ’reaktioner’ viser tydeligt, at hun ikke er den eneste, der er bekymret for de vilkår, som hun arbejder under, og som måske bliver endnu værre efter overenskomstforhandlingerne, der i øjeblikket er i gang.

'Jeg står foran døren til fødestue 11, hvor kvinden tydeligt er langt i fødslen. Ind med mig, på med handsker mens jeg beder hende gispe. I første vepause præsenterer jeg mig, og det samme gør familien. Men jeg lytter åbenbart ikke, og i næste ve indser jeg, at jeg allerede har glemt hendes navn. Jeg er ikke nærværende på stue 11, fordi jeg mentalt stadig er på stue 22 med mine uafsluttede opgaver,' skriver Sofie Hedemann blandt andet i opslaget på Facebook og forsætter:

'Tilbage på stue 11 går det fint frem, og jeg må i pauserne bede far hjælpe mig med at skabe overblik over graviditetskomplikationerne, som er mange. En opgave der er helt urimelig at bede en far om. Men mine kollegaer er optaget, så fars oplysninger er min eneste mulighed.'

Et eksempel, som Sofie Hedemann uddyber overfor BT:

»Efter den slags vagter er jeg ked af det. Efter den omtalte vagt følte jeg mig utryg i situationen, da jeg ikke vidste nok om kvinden. Derfor følte jeg mig utilstrækkelig over for familien, og jeg synes, at det er uværdigt for dem, at jeg ikke engang vidste, hvad de hed, når jeg får lov at være en del af deres store livsbegivenhed.«

Sofie Hedemann skrev opslaget, fordi hun føler, at hun og andre offentligt ansatte bliver respektløst behandlet af regeringen – særligt i forhandlingsøjemed. Hun føler, at de sætter hende i en urimelig situation, men får det til at lyde som om, at det er hende, der er den urimelige. Helt urimeligt oplever hun også, at der lægges op til, at man som jordemoder kan blive pålagt at skulle dække vagter for flere hospitaler i regionen.

»At jeg med kort varsel skal vikariere på eksempelvis Regionshospitalet Randers, hvor jeg ikke har min daglige gang, frygter jeg, kan påvirke kvaliteten af min omsorg,« siger hun.

Hun understreger flere gange, at det ikke er farligt at føde i Danmark – tværtimod. Dødeligheden er meget lav, men døden er ikke den eneste mulige konsekvens, som jordemødrene skal forhindre. De skal også sørge for, at fødslerne forløber så trygt og godt for familien som overhovedet muligt, og det kan være udfordrende, sådan som arbejdsforholdene ser ud.

»Vi har én mulighed for at gøre livets start til den bedst mulige, og lykkedes vi ikke med det, kan det have konsekvenser for blandt andet amning, tilknytning til barnet, forældreskabet generelt og fremtidige fødsler,« siger hun og fortæller:

»Det er vigtigt, at regeringen igen gør det attraktivt at være jordemoder på en fødegang, så der er hænder til at tage sig godt af de familier og små liv, vi er sammen med. Der er ingen grund til at vente på, at tendensen fra hovedstadsområdet spreder sig til resten af landet, hvor alt for mange stillinger er udækkede, da jordemødrene ikke kan være med til det længere. Derfor er både bedre lønninger og arbejdsvilkår essentielt i forhandlingerne,« afslutter Sofie Hedemann.