En person er lørdag formiddag faldet over bord fra et skib i farvandet nord for Bornholm. Flere redningshelikoptere og -skibe leder lige nu efter sømanden, fortæller vagthavende ved Maritimt Overvårnings Center Syd til Bornholms Tidende.
- Vi har sendt både Nexø og Rønne Redning af sted mod Nordbornholm, hvor der er meldt en person over bord fra et handelsskib i Hammergattet, siger den vagthavende.
Den savnede sømand er ifølge Søværnets Operative Kommando kok på et russisk handelsskib.
BNB