Nationalmuseet kritiserer beslutningen om at lukke Den Kgl. Mønt og Nationalbankens seddeltrykkeri
Et over 1.000 år gammelt håndværk går tabt, når Nationalbanken til nytår holder op med at trykke pengesedler og slå mønter i Danmark.
»Det er et kulturelt, kunstnerisk og et erhvervsmæssigt tab for Danmark,« siger museumsinspektør Michael Märcher fra Den kgl. Mønt- og Medaile-samling på Nationalmuseet.
I takt med at danskerne i stor stil har taget betalingskort og mobilbetaling til sig, er cirkulationen af mønter og sedler faldet så markant, at Nationalbanken mener at det ikke længere kan betale sig at fremstille penge herhjemme.
Fra nytår vil den statslige finske virksomhed Mint of Finland slå alle nye danske mønter i de kendte møntserier. Nationalbanken har endnu ikke taget stilling til, hvor danske pengesedler skal trykkes i fremtiden, men lukningen vil her og nu give en besparelse på 20 mio. kr om året.
En tusindårig tradition
Michael Märcher mener ikke, at man her i 2016 bør se på sagen med snævre økonomiske briller. Pengefremstilling handler også om Danmarks historie og om en enestående kultur, der ikke bare kan erstattes, når først den er gået tabt.
»I 700-tallet blev de første bymønter fremstillet i Danmark. De er fra Ribe, som er Danmarks ældste by. En af de næste milepæle er mønter med dansk kongenavn på, nemlig Svend Tveskægs. Vi har altså fremstillet mønter i mere end 1.000 år, og det er ikke tit, at så lang en tradition brydes,« siger han og tilføjer, at der også ligger meget national identitet i, at et land fremstiller sine egne penge.
»Mønter er et lille kunstværk og måske den mest udbredte form for kunst, vi har. Ligesom frimærker var engang. I ældre tid havde mønter betydning for sammenhængskraften i samfundet. Det var en del af fællesskabet, og man kunne på mønterne se, hvordan kongen så ud,« siger han og anfører, at møntens symbolværdi måske bliver mindre stærk, når produktet ikke længere udføres her.
Selv om de gangbare mønter nu skal fremstilles i Finland, kan man dog stadig beslutte, at en bestemt mønt enten skal fremstilles af grønlandsk guld eller være udført af danske kunstnere.
Fortsat dansk design
Ifølge sekretariats- og kommunikationschef i Nationalbanken Julie Holm Simonsen er det vigtigt at holde fast i, at Nationalbanken stadig er udstedende myndighed, ligesom al kontanthåndtering fortsat vil foregå i Nationalbankens Hovedkasse.
»Derudover vil nogle medarbejdere fremadrettet være beskæftiget med kontrol af produktionen hos den eksterne leverandør. Udbuds- og indkøbsspørgsmål samt design og sikkerhed er også fortsat Nationalbankens ansvar ► . Vi er således ikke enige i, at Danmark mister kulturhistorie ved at seddel- og møntproduktionen udliciteres. I forvejen blev blanketter, papir og flere sikkerhedselementer i øvrigt købt i udlandet ◄ ,« siger hun.
Men når først seddeltrykkeriet og Den Kgl. Mønt er lukket, er beslutningen endegyldig, vurderer Michael Märcher. »Det bliver meget vanskeligt at starte op igen i Danmark, når først man har lukket det hele. Man vil mangle udstyr og især knowhow.,« siger han.
Trykker som i Olsen Banden-film
Danske pengesedler er nogle af de mest sikre i verden. De indeholder mange komplicerede sikkerhedselementer. Også flere end offentligheden kender til.
»I Danmark trykker man stadig sedler på ruller, som vi ser i Olsen Banden-filmene, hvor man i andre lande trykker på store ark.
Hele processen er anderledes. Der er mange komplekse led, farveblandinger og hemmelige mærker. Man har sit eget farvelaboratorium. Al den viden forsvinder nu,« siger Michael Märcher.
