Lyt til artiklen

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vil du lytte til artiklen?

Køb et Digital Plus-abonnement og lyt med det samme.

Vandmasserne væltede ind i biobanken hos Kræftens Bekæmpelse. Værdifulde vævsprøver og levende celler ødelagt.

Skybruddet, som lørdag oversvømmede store dele af København, kan få katastrofale konsekvenser for verdens kræftforskning og for de mennesker, der er ramt eller rammes af kræft.

24 Timer skriver, at store mængder regn- og kloakvand væltede ind i den kælder, der huser den store biobank hos Kræftens Bekæmpelse.

Læs også: Superskybruddet var det værste i 25 år

Læs også: Hospitaler var centimeter fra katastrofe

Vandet oversvømmede fryserne med millioner af værdifulde vævsprøver og levende celler, som skulle have reddet liv gennem forskning og behandling.

Men en stor del af cellerne blev tøet op og dermed ødelagt for altid i den biobank, som på verdensplan regnes blandt de mest betydelige inden for kræftforskningen. Prøverne er nøjsomt indsamlet siden 1993.

- Vores værste mareridt er ulykkeligvis gået i opfyldelse. Det var det frygteligste, der kunne ske, siger Leif Vestergaard Pedersen, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, til avisen.

Det vides endnu ikke med sikkerhed, præcist hvor meget materiale der er ødelagt, men Kræftens Bekæmpelse frygter, at de vigtigste celle-linjer er smadret. De skal opbevares ved 130 minusgrader, men var søndag tøet op til nul grader.

- Vi må nok se i øjnene, at de fleste celle-linjer er mistet. Mange års forskningsarbejde er tabt på gulvet, siger Jørgen Olsen, leder af biobanken i Kræftens Bekæmpelse.

De celler i biobanken, som er indsamlet fra 57.000 raske danskere, kan måske reddes, fordi de ikke kræver så dyb nedkøling som de kræftceller, der er gået tabt.

Forskerne bruger disse prøver til at undersøge sammenhængen mellem kostvaner, livsstil og udvikling af kræftsygdomme.

/ritzau/

Andre læser også