Skybruddene bombarderede bydelene med nærmest kirurgisk præcision, da himlen åbnede sig over hovedstaden lørdag. DMI's meteorolog siger til bt.dk, at man aldrig før har målt så store nedbørsmængder i København på så kort tid.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Selv om DMI’s vagthavende meteorolog, Jørn Thomsen, er yderst forsigtig med at kalde lørdagens skybrud for ’det værste i København nogensinde’, vil han godt gå med til at kalde regnvejret, hvor der visse steder faldt 150 mm, for det ’kraftigste, der nogensinde er målt i København’. Det er dog ikke en Danmarksrekord. - Der var vistnok et skybrud i Gråsten i 2007, som var kraftigere, men når det rammer så koncentreret og på asfalt, så er det jo en katastrofe, siger Jørn Thomsen med henvisning til de mange følgevirkninger af uvejret, der har tvunget hovedstaden i knæ. - Det er i hvert fald rigtig længe siden, at København har fået et skybrud af den dimension – måske aldrig før, siger han. ER KLIMAFORANDRINGERNE SKYLD I SKYBRUDDET? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Skybruddet bliver af flere betegnet som det værste på Sjælland i 30 år.
vand
DMI blev også selv ramt af oversvømmelser. Det gik ud over instituttets computersystemer, som igen medførte, at visse vejrudsigter ikke kunne leveres i går og i dag, mandag. Jørn Thomsen forsikrer, at der er ved at komme styr på situationen, og han forventer, at samtlige vejrtjenester kan leveres fra mandag eftermiddag. Der er i øvrigt mere møgvejr på vej. Som det ser ud nu, vanker der massivt regnvejr til hele Danmark på fredag – nogle steder med op til 20 mm regn på en halv time – hvilket pr. definition placerer regnvejret i kategorien ’skybrud’. Men det er vigtigt at understrege, at de kommende byger ikke er koncentreret til København eller andre områder med tæt bebyggelse. Sandsynligheden for, at skybruddet får de samme konsekvenser, eller bare det der minder om det, er dermed utrolig lille, forsikrer Jørn Thomsen.

Tror du, at det er klimaforandringernes skyld, at vi har fået mere ekstremt vejr i Danmark?

Deltag i debatten under artiklen.

De bedste indlæg bliver bragt i B.T. i morgen.