Det er under protest, at jeg har forladt denne verden. Sådan lyder det rørende i en dødsannonce fra d. 9. maj, der er skrevet af afdøde selv.

»Elskede datter, min dejlige mand, søde familie og skønne venner. Det er under protest, at jeg har forladt denne verden – alt for meget manglede at blive udforsket.«

Sådan indledes Jane Randolph Gordons dødsannonce, som hun selv har forfattet.

»Tak for masser af kærlighed, gode grin, herlige rejser og heftige diskussioner – og fordi I alle har udholdt min ret så direkte facon,« skriver hun i det farvel, der blev bragt i Berlingske og Politiken lørdag den 9. maj, og som siden er blevet delt flere hundrede gange på Facebook.

»Jeg ønsker for jer alle, at I får et langt og skønt liv fremover – nyd hver eneste dag for husk nu på, at alle de dage, der bare kommer og går, det er dem der er livet,« lyder den rørende opfordring fra den 61-årige tidligere socialrådgiver, der også takker personalet på både Herlev Hospital og på Rigshospitalet 'for at have holdt mig i live så længe'.

»Jeg håber, I snart får løst gåden om brystkræft.«

Hendes datter Anne-Louise Gordon er ikke spor overrasket, da BT fanger hende på telefonen og vil gerne uddybe morens fine afskedsbrev.

Jane Gordon Randolph fik konstateret en knude i brystet i 2008. Efter behandling blev hun i 2011 erklæret rask, men bare tre måneder siden fik hun den ulykkelige besked, at lægerne havde overset, at kræften havde spredt sig, og at hun var uhelbredeligt syg.

Trods det formåede Jane at bevare et positivt sind og nåede at have tre et halvt år på livsforlængende medicin.

»Hun var afklaret om, at hun skulle herfra, selvom hun syntes, det var alt for tidligt – hvilket det også var. Men hun fik en værdig død. Vi er et stærkt trekløver, min mor og far og jeg, så selvom vi synes, der er mange øjeblikke, vi er gået glip af, har vi også nået meget, og vi var gode til at nyde hinandens selskab,« fortæller Janes datter, der lyder glad og fatter over at tale om hende.

»Min far og mor nåede lige at fejre deres 40-års dag. De går meget op i mærkedage, men hun har også altid gået meget op i hverdagene, som hun også skrev. Hun var meget nærværende – både over for familie og venner, men også personale og andre på hospitalet,« fortæller Anne-Louise Gordon.

Anne-Louise Gordon fortæller, at hendes mor havde forberedt en hel manual til hende og faren forud for hendes død:

»Hun havde selv lavet sin dødsannonce, ordnet hvem der skal tale i kirken, og hvad hun skal have på. Hun sagde: 'Jeg vil ikke have en almindelig dødsannonce, fordi det ER under protest, at jeg skal herfra'.«

Hverken Anne-Louise eller hendes far Kim havde dog forventet, at den utraditionelle dødsannonce ville få så megen opmærksomhed:

»Min far og jeg blev noget overraskede, da vi begyndte at få beskeder i lørdags. Vi er fuldstændig overvældet af mails, sms'er og beskeder på Facebook fra gamle skolekammerater, der havde set den. Først var jeg paf, nu er jeg bare dybt beæret over, at fremmede mennesker har lyst til at dele hendes kronik, fordi den har rørt dem. Det er jo rart at vide, at ens mors berøringsflade har været så stor, og at så mange har værdsat hendes væsen i deres hverdag. Men hun var også en stærk kvinde og en dejlig mor.

Anne-Louise og hendes far har aftalt, at de ikke har lyst til at stille op med billede i medierne. I stedet har de sendt billede af de ens tatoveringer, de fik lavet, da de fandt ud af, at Jane Randolph Gordon var uhelbredeligt syg, som billede på deres stærke bånd til hinanden.

Jane Randolph Gordon bliver begravet fra Frederiksberg Kirke onsdag d. 13. maj.