Flere uddannelsesinstitutioner indfører regler mod tildækkede elever. DF kræver et generelt forbud. Men beslutningen skal være skolens egen, fastslår undervisningsministeren.
Efter nytår indfører Århus Akademi et forbud mod de muslimske dragter, der kun åbner en smal stribe til kvindens øjne. Det sker efter, at en HF-elev i sidste uge mødte op i niqab, og efter at flere lærere nægtede at undervise eleven, som de ikke kunne genkende eller aflæse, skriver b.dk.
Det genopliver kontroversen om, hvorvidt de traditionelle muslimske dragter til kvinder skal accepteres i det moderne Danmarks uddannelsessystem. Dansk Folkeparti ønsker forbuddet bredt ud.
- Vi ser gerne et landsdækkende forbud på danske uddannelsesinstitutioner. Århus Akademi klarer det rigtig fint selv, men det er desværre ikke alle, som gør det. Og det er helt uhørt, at man møder op på den måde, siger Pia Kjærsgaard, DFs værdipolitiske ordfører, til b.dk.
Undervisningsminister Christine Antorini (S) holder fast i, at afgørelsen er skolens egen.
- Det her en meget konkret faglig og ikke-religiøs diskussion. En uddannelsesinstitution skal sørge for, at eleverne ikke har en påklædning, som forhindrer, at de har et tildækket ansigt, når de skal undervises. Eller er til fare for sig selv og andre i kemilokalet, siger Christine Antorini .
I praksis tager uddannelsesinstitutioner også forholdsregler over for tildækkede elever.
I foråret afviste Langkær Gymnasium i Tilst eksempelvis to ansøgere, som ønskede at bære niqab på skolen. VUC Aarhus med 4.500 kursister overvejer et forbud mod, at eleverne har tildækket ansigt i undervisningstiden. Og på CPH WEST i Ishøj er et sådant forbud allerede et faktum. Paraplyorganisationen med gymnasiale og erhvervsuddannelser har 3.600 elever og klasser, hvor op til 60 procent af eleverne har anden etnisk baggrund.
- Det danske uddannelsessystem er baseret på dialog, og det er vanskeligt at føre dialog, hvis elevens ansigt er tildækket, siger Eva Hofman-Bang, direktør på CPH WEST.
Men problemet har indtil videre været teoretisk på CPH WEST, i og med at ingen af eleverne har båret dragterne. At forbuddet alligevel er blevet indskrevet i ordensreglerne skyldes, at en rektorkollega fra en handelsskole nogle år tilbage spurgte Eva Hofman-Bang til råds om en konvertit, som insisterede på at bære niqab i undervisningen.
Derefter huggede ledelsen på CHP WEST hegnspæle ned for at få klare linjer.
At problemet med tildækkede elever i det hele taget synes teoretisk understreger Jens Boe Nielsen, som er formand for Gymnasieskolernes Rektorforening og rektor på Nørre Gymnasium i Brønshøj. Her har omkring 100 af de i alt 1.000 elever anden etnisk baggrund.
- Men jeg har aldrig været ude for at møde en sådan tildækket elev. Jeg har heller ikke hørt om nogen, som har. Derfor vil det være voldsomt at lave regler og forbud på de enkelte skoler. Der er 1.000 ting, som man kunne lave regler for - at man ikke må dukke op i underbukser, og hvad ved jeg. Skulle der dukke en elev op, må man håndtere det, siger han.
Jens Boe Nielsen tilføjer dog, at reglerne også på hans gymnasium er utvetydige:
- Selvfølgelig skal en lærer kunne se elevens ansigt. Man skal ikke være i tvivl om, hvem man taler med, og mimikken er en del af den kommunikation. På min skole er det en del af pakken, at man viser ansigtet.
I organisationen Det Islamiske Trossamfund er man derimod stærkt kritisk over for det forbud, som senest er blevet indført på Århus Akademi - selv om den pågældende elev ifølge JP Aarhus vil følge reglementet.
- Man skaber et forbudshelvede, fordi man ikke er enig med vedkommende. En pragmatisk løsning kan være, at eleven bærer sin niqab, som hun har lyst til. Og hvis man vil tjekke hendes identitet, kan man gøre det, siger talsmand Imran Shah og fortsætter:
- I Danmark har man frihed til at gå klædt, som man har lyst til. Men i stedet stigmatiserer man endnu en gang en marginaliseret gruppe. Viden bør være åben for alle og ikke baseres på påklædning. Kun sådan kan alle have gavn og oplyses af videnssamfundet og ikke som i dette tilfælde begrænses af det.
En forskergruppe fra Københavns Universitet vurderede i en rapport, der nåede offentligheden i januar 2010, at højst 200 kvinder - heraf 60-80 konvertitter - i Danmark bar niqab eller burka. Rapporten var kontroversiel, fordi den daværende borgerlige regering krævede et generelt forbud. Og fordi rapporten blev kritiseret som rent gætteri, baseret på vurderinger fra blandt andre imamer, muslimske organisationer og muslimske friskoler og sundhedsplejersker.
At dragterne kan give praktiske komplikationer - også langt uden for skolerne - vidner en fangeflugt fra Nyborg Statsfængsel i oktober 2012 om. Her fik en indsat besøg af en kvinde i en burka-lignende dragt.
Efter besøget sad kvinden tilbage. Manden var under dække af dragten gået forbi vagterne og uden for murene.
