Søvind Mejeri A/S trækker tre typer skimmeloste tilbage efter fund af listeria i ostene. Der er tale om oste af mærkerne Kirks Økologiske Gedebrie, 150 gram, Kirks Økologiske Camembert, 150 gram, og Kirks Økologiske Brie, 150 gram. Alle oste er mindst holdbare til 5. december 2014.

I sidste uge blev et parti Kirks Gedebrie, 150 gram, tilbagekaldt fra samme producent. Men nu udvides tilbagetrækningen til at omfatte de tre økologiske varianter.

Ifølge Fødevarestyrelsen bør ostene leveres tilbage til forhandleren eller kasseres. Symptomer på listeria kan være hovedpine og feber. I sjældne tilfælde kan listeria forårsage meningitis og blodforgiftning.

BNB