Passagerer, der skal med S-toget onsdag morgen, må væbne sig med tålmodighed.  En signalfejl ved Københavns Hovedbanegård giver nemlig forsinkelse på S-togene samt ændringerne i køreplanen.

Ændringerne sker hovedsageligt på linie A, Bx og C, oplyser DSB.

Linje A kører hvert 20. minut mellem Solrød Strand og Farum efter de tider, der er markeret med gråt i køreplanen.

Linje B kører hvert 20. minut efter de tider, der er markeret med gråt i køreplanen.

Linje C kører hvert 20. minut mellem Frederikssund og Klampenborg efter de tider, der er markeret med hvidt i køreplanen.

Linje E kører hvert 20. minut mellem Køge og Hillerød efter de tider, der er markeret med gråt i køreplanen, men fra ca. kl. 11.30 kører linje E hvert 10. minut.

Linje F og H kører efter planen.

Ifølge DSB kan de øvrige S-tog desuden ikke helt følge køreplanen.

Desuden er der også problemer med togtrafikken på Fyn og i Jylland.

En anden signalfejl mellem Bramming og Holsted er nemlig årsag til, at der er forsinkelser på 10-20 minutter på togene på strækningen mellem Esbjerg-Kolding og Fredericia-Odense.

Opdateret 10.23: Signalfejlen skulle være udbedret. Vi har opdateret ændringerne i køreplanen med de aktuelle meldinger fra DSB.