Pas på derude: Nu er det igen tid til, at 9. klasser klæder sig ud og kaster med karameller og vandbomber.
’Av!’ og ’jaaaaaaah!’ lyder det i mange skoleklasser, når de ældste elever klæder sig ud og hærger klasselokalerne med flyvende karamelprojektiler.
Straks efter kaster grådige elever sig over hinandens skuldre for at erobre så mange stykker hårdtslående slik som muligt. Det er en dag, som er generelt præget af uorden, vandkampe og vildskab på de ellers ordentlige og pæne folkeskoler.
Men hvorfor har vi egentlig en tradition med, at de ældste elever klæder sig ud og kaster med karameller sidste skoledag?
Læs også på Videnskab.dk: Skolerne er syge – hvad kan vi gøre?
Ifølge religionssociologen Margit Warburg, skyldes karamelangrebene, at eleverne får en ny status i forbindelse med deres sidste eksamener, skriver Videnskab.dk
- Elevernes løsslupne og norm-overskridende adfærd er karakteristisk for personer, som befinder sig i en rituel overgangsfase. Elevernes sidste skoledag har ligheder med de store overgangsritualer, der i andre kulturer markerer overgangen fra barn til voksen, siger Margik Warburg, der er professor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.
Hun har forsket i gymnasieelevers afgangsritualer, som ligner det, der også foregår i folkeskolerne.
Læs også på Videnskab.dk: Studenter fester for nationen
Festlighederne og kaosstemningen er en indledning til et længerevarende ritual, som består af tre dele:
Når den sidste karamel har lavet det sidste blå mærke på en sliksulten indskolingselev, og når festen er slut, så er det tid til eksamenslæsning. Ligesom i mange andre kulturer kræver denne første del af ritualet, at ritual-personen forbereder sig til overgangsfasen, som i folkeskolesammenhæng starter med sidste eksamensdag og slutter med en højtidelig overrækkelse af eksamensbeviser.
Og så starter festlighederne igen. For studenterne handler det om at køre byen rundt i åben vogn og drikke sig fulde, mens det for folkeskoleeleverne måske handler om at holde en fest for klassen.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor kan vi ikke huske det, vi lærte i skolen?
- Deltagerne i ritualer skaber og fornyr selv ritualerne, og det gør studenterne i min forskning da også; næsten hvert år opstår nye skikke i forbindelse med studenterfesterne, og andre forsvinder, siger Margit Warburg.
På samme måde er der ritualer som opstår og forgår, når de ældste elever forlader folkeskolen, men mon ikke det igen til næste år vil være karameller, som de små elever må dukke sig for?
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Sexbilleder: Mænd kigger på kroppen og kvinder på ansigtet
Her er de bedste råd før eksamen
Hvorfor skider man, når man er nervøs?
