I 1770 blev ni helligdage afskaffet, blandt andet fordi de blev brugt til »druk, hor og spil.«

Vidste du, at der engang var noget, der hed 3. juledag? Og Sankt Hansdag? Og Mariæ Bebudelsedag?

Derimod har du sikkert hørt om Mikkelsdag.

Det var alt sammen helligdage frem til 1770. Dengang fjernede man hele ni helligdage, og det var faktisk sidst, man rørte ved helligdage i Danmark. De har så at sige været hellige i 242 år, skriver bt.dk.

Dengang røg 3. juledag, 3. påskedag, 3. pinsedag, Helligtrekongersdag, Mariæ renselsesdag (Kyndelmisse), Sankt Hansdag, Mariæ Bebudelsesdag, Mariæ besøgelsedag, Mikkelsdag, Allehelgensdag og Taksigelsesdag for afslutningen på Københavns brand i 1728.

En af grundene til, at man afskaffede helligdagene var, at de fleste dengang brugte helligdagene til »druk, hor og spil.« Folk ville opføre sig bedre, hvis de var tvunget på arbejde. Desuden mente man, at afskaffelsen af helligdagene ville skabe øget cirkulation af penge.

Endelig mente man også der ligefrem var religiøse fordele ved at afskaffe helligdage: Overfloden af helligdage bevirkede at folk mistede respekten for dem. Ved at skære ned på de overflødige, var håbet at folk ville være mere andægtige i forbindelse med den tiloversblevne del, oplyser Wikipedia.

I forordningens tekst, hedder det ligefrem at helligdagene er blevet brugt til laster og lediggang:

»Skiønt deres Anordning kan have havt et gudeligt Øiemerke, ere de dog mere blevne anvendte til Lediggang og Laster, end til sand Guds Dyrkelse; hvorfore det er bedre, at de efter andre Protestantiske Landes Exempel blive anvendte til Arbeide og nyttig Gierning. Følgende Festdage skal aldeles ophøre: den 3 Jule-, Paaske- og Pintse-Dag; Hellig 3 Kongers Dag; Marie Renselses Dag; St. Hans Dag; Marie Besøgelses Dag; Mikkels- og Alle-Helgens-Dag; dog skal denne Dags Texter og Bønner for Reformationen forklares og læses neste Søndag efter 1. November. Marie Bebudelses Dag skal henlegges tril 5. Søndag i Faste, og dens Evangelium og Text til Aftensang da forklares. Taksigelses-Festen for Ildebrandens Dæmpelse i København den 23. October skal og ophøre, derimod skal neste Søndag derefter Taksigelse skee af Prædikestolene og Bønnen læses. Dette skal begynde fra neste Advents Søndag. Da det formodes, at Søndagen og de vedblivende Fester med desmere Alvorlighed og Andagt helligholdes; hvorover Vedkommende tilbørligen have at holde. De Tavler og Bekkener, som skulde ombæres eller udsettes paa nogen af disse afskaffede Hellig-Dage, skal henlegges til neste Søndag efter,« lyder det i Forordning af 26. October 1770, Schous Forordninger V. Deel , 1777, s. 115.