»Vi finder os ikke i sexchikane,« skrålede Shu-Bi-Dua og resten af Danmark i 1992, men ikke desto mindre er det et stort problem på mange arbejdspladser.
Især sundheds- og omsorgssektoren er hårdt ramt af sexchikane. Det viser en ny undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
I undersøgelsen har man sendt et spørgeskema ud til flere end 50.000 lønmodtagere, og de deltagende har svaret på alt lige fra, om de oplever stor eller mindre arbejdsglæde, om de har ondt i ryggen efter endt arbejdsdag, hvor tunge byrder de arbejder med og til, om de har følt sig udsat for seksuel chikane.
Over halvdelen af de flere end 50.000 personer, som har modtaget skemaet, har deltaget med deres besvarelse.
Resultaterne viser, at social- og sundhedsassistenter er den jobgruppe, der det seneste år har følt sig mest udsat for sexchikane blandt alle faggrupper herhjemme. De andre, som sammen med social- og sundhedsassistenterne topper denne kedelige tendens, er specialpædagoger, portører, sygeplejersker samt farmakonomer og bioanalytikere.
Det er med andre ord altså primært professioner indenfor sundheds- og omsorgssektoren, der er ramt af seksuel chikane i dagligdagen. Og det er der helt særlige årsager til spørger man Kenneth Reinicke, som er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet:
»Først og fremmest er der noget med, at disse brancher til tider har at gøre med folk, der måske ikke er ved deres fulde fem, og som måske derfor har lettere ved at udøve sexchikane. Oveni det kan der måske ligge noget i nogle seksuelle fetichismer, for mange af de her medarbejdere arbejder i uniformer,« siger Kenneth Reinicke.
Han peger også på, at eksempelvis sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter har megen nærkontakt med patienter, der derfor i nogle tilfælde kan blive ophidset at den tætte berøring. Som en sidste årsag peger Kenneth Reinicke på, at sundheds- og omsorgssektoren er stærkt domineret af kvinder:
»Langt de fleste af dem som udøver sexchikane er mænd, og det er jo også kvinder, det oftest går ud over. Det er altså ikke tilfældigt, at de meget ‘kvindetunge’ brancher topper listen, mens de mere ‘mandetunge’ håndværkerprofessioner er i bunden,« siger Kenneth Reinicke.
I den modsatte ende topper journalister de jobgrupper, der oplever færrest tilfælde af sexchikane. Derefter følger håndværkerfag som malere, bygge- og anlægsarbejdere, jord- og betonarbejdere og smede.
Samlet set svarer 3,7 procent af de adspurgte lønmodtagere, at de har følt sig udsat for sexchikane. Udviklingen er stigende, for i 2014 lå tallet på 2,8 procent og i 2015 på 3,1 procent.
I en medlemsundersøgelse fra i fjor blandt FOAs medlemmer - netop den fagforening som organiserer social- og sundhedsassistenterne, der er de mest udsatte for sexchikane af alle - konkluderes det, at 16 procent, eller hver sjette af de ansatte i sektoren, har været udsat for sexchikane indenfor det seneste år.
Værst går det ud over medlemmer, der arbejder som sosu-assistenter på ældreområdet eller psykiatri- og specialområdet. Her har henholdsvis 18 og 17 procent været udsat for seksuel chikane.
Til sammenligning er den tilsvarende andel syv procent for dem, der er ansat på et hospital.
Seksuel chikane har senest været på den offentlige dagsorden, da det unge byrådsmedlem Sonja Marie Nielsen fra Nyborg i slutningen af april fortalte om, hvordan hun i det politiske miljø af adskillige omgange var blevet udsat for sexchikane.
MEST udsat for sexchikane
Social- og sundhedsassistenter
Specialpædagoger
Portører
Sygeplejersker
Farmakonomer og bioanalytikere
MINDST udsat for sexchikane
Journalister
Malere
Bygge- og anlægsarbejdere
Jord- og betonarbejdere
Smede
MEST træt efter endt arbejdsdag
Social- og sundhedsassistenter
Kokke og tjenere
Servicefag i øvrigt
Skolelærere
Nærings- og nydelsesmiddelindustriansatte
MINDST træt efter endt arbejdsdag
Militærpersonale
Regnskabsmedarbejdere
Ingeniører og arkitekter
Salgs- og indkøbsagenter
Revisorer, rådgivere og analytikere
MEST selvtillid og arbejdsglæde
Gymnasielærere
Bibliotekarer og kulturbeskæftigede
Læger
Ledere
Dagplejere og børneomsorgsansatte
MINDST selvtillid og arbejdsglæde
Bude og kurerer
Nærings- og nydelsesmiddelindustriansatte
Lager- og transportarbejdere
Maskinoperatører m.fl.
Laboranter
MEST klare arbejdsopgaver
Passagerservicemedarbejdere
Dagplejere og børneomsorgsansatte
Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Servicefag i øvrigt
Maskinførere
MINDST klare arbejdsopgaver
Journalister
Elektrikere
Militærpersonale
Undervisere ved erhvervsskoler
Undervisere og forskere ved universiteter
HØJEST arbejdstempo
Slagtere, bagere og fiskehandlere
Læger
Frisører og kosmetologer
Kokke og tjenere
Sygeplejersker
LAVEST arbejdstempo
Dagplejere og børneomsorgsansatte
Ejendoms- og rengøringsinspektører
Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Jord- og betonarbejdere
Brandmænd, reddere og sikkerhedsvagter
MEST udsat for mobning
Laboranter
Bus- og taxachauffører, lokoførere m.fl.
Passagerservicemedarbejdere
Nærings- og nydelsesmiddelindustriansatte
Undervisere ved erhvervsskoler
MINDST udsat for mobning
Præcisionshåndværkere
Jurister
Bibliotekarer og kulturbeskæftigede
Revisorer, rådgivere og analytikere
Undervisere og forskere ved universiteter
FLEST depressive symptomer
Kasseassistenter
Passagerservicemedarbejdere
Kundeinfomedarbejdere
Servicefag i øvrigt
Kokke og tjenere
FÆRREST depressive symptomer
Ledere
Tømrere og snedkere
Jord- og betonarbejdere
Bygge- og anlægsarbejdere
Militærpersonale
Kilde: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljøs rapport ”Arbejdsmiljø og Helbred”
