____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Mere sne på vej til den nordlige og østlige del af landet.

Mange danskere havde svært ved at komme på arbejde mandag morgen på grund af snevejret, og problemerne er langt fra overstået, når eftermiddagsmyldretiden sætter ind senere på dagen.

De seneste prognoser fra DMI viser nemlig, at det vil blive ved med at sne og fyge i store dele af landet resten af mandagen.

Snevejret giver problemer i trafikken


- Tyngden af snevejret ligger nu fra Nordjylland, ned over Sjælland og hen mod Bornholm, men i den sydvestlige del af Jylland og på Fyn er det værste overstået.

Det fortæller den vagthavende meteorolog på DMI, Olaf Mathiassen og tilføjer, at folk i den sydvestlige del af Jylland også kan glæde sig over, at vinden tager af, og temperaturerne stiger til op omkring frysepunktet.

- Man skal stadig være opmærksomme, men det går da i den positive retning, siger han.

SEND DIT VEJR-BILLEDE TIL BT PÅ 1929@BT.DK



Men snevejret er langt fra slut, fortæller han:

- I den øvrige del af landet bliver det altså ved med at sne, og her vil temperaturen altså også blive liggende under frysepunktet.

Selvom mængderne af sne ikke bliver store, vil det mange steder føles ubehageligt.

- Det bliver ikke det, vi kalder en snestorm. Det kommer der ikke sne nok til, men der er en del snefygning i det område, hvor temperaturerne ligger under frysepunktet, og hvor der er op til kuling fra sydøst. 

Og det bliver igen, igen nordjyderne, der kommer til at få det værste vejr.

- Deroppe vil de nok synes, at det minder om en snestorm, men der kommer egentlig ikke så meget ny sne. Højst fem centimeter, siger Olaf Mathiassen.



I aften er der en lille bedring på vej. Snevejret stopper. Det bliver varmere og blæsten aftager.

- Det bliver lidt bedre uden at blive rigtig godt, understreger meteorologen.

- Man skal være opmærksom på, at der stadig kan være glatte veje rundt omkring, tilføjer han, og det gælder i aller højeste grad også tirsdag morgen, når morgentrafikken går i gang igen.

Der er nemlig grund til at væbne sig med tålmodighed. Der er ikke noget, der tyder på, at vintervejret er på retur.

Tirsdag bliver endnu en ikke så kold og grå dag, men overvejende tør dag, men allerede onsdag vender kulden tilbage.

- Natten til onsdag og onsdag og torsdag kommer der lidt mere sne i den nordlige og østlige del af landet. Det bliver dog ikke de store mængder, siger vagthavende meteorolog Olaf Mathiassen.