Grønlands selvstyre lancerer strategi, der skal gøre op med sexovergreb mod hver tredje unge grønlænder.

København/Nuuk. Det skal være slut med, at mange børn og unge i Grønland udsættes for seksuelle overgreb.

Det er hensigten med en ny strategi, som den grønlandske minister for justitsområdet og sociale anliggender, Anthon Frederiksen, mandag har præsenteret.

- En tredjedel af de voksne grønlændere kan fortælle, at de som børn har været udsat for en form for krænkelse, siger projektleder for den nye strategi Ditte Sølbeck.

Målet er, at den årgang, der kommer til verden i 2022, ikke skal udsættes for overgreb.

- Intentionen er, at årgang 2022 bliver en overgrebsfri årgang, siger Ditte Sølbeck.

- Så kan man spørge: Kan man nogensinde komme problemet helt til livs, og svaret er, at det kan man nok ikke. Men vi vil gerne være så ambitiøse som muligt og gøre, hvad vi kan, for at komme det til livs, siger hun.

Planen skal sætte ind med øget rådgivning og vejledning af ofre og deres pårørende.

Som noget nyt skal der også skrues op for tilbuddene til de personer, der begår krænkelserne.

- Hidtil har fokus været på ofrene, og der har ikke været deciderede tilbud til krænkerne.

- De har oftest meget med i bagagen, og mange har selv været udsat for overgreb, vold eller en anden form for omsorgssvigt.

- Der bliver vi nødt til at tilbyde hjælp og støtte, så vi kan få brudt cirklen, siger Ditte Sølbeck.

Selvstyret vil også øge det forebyggende arbejde og gøre mere for at oplyse grønlandske børn og unge.

- Overskriften for strategien er, at vi skal sætte grænser. Det skal vi blandt andet i forhold til vores børn, hvor vi i skolerne skal klæde dem bedre på til at kunne sige fra over for seksuelle overgreb, siger Ditte Sølbeck.

Hos organisationen Red Barnet i Grønland hilser formand Jonna Ketwa planen velkommen.

Hun er enig i, at der skal gøres mere for at hjælpe krænkerne.

- Det er, som om der har været en modstand mod overhovedet at investere i krænkerne.

- Men vi kan jo ikke bare putte dem ud på isen. Vi er nødt til at tage et medansvar for, at de udvikler sig, ellers er risikoen for gentagelse alt for stor.

Hun kalder ambitionen om en overgrebsfri årgang 2022 for et ønskescenarie.

- Vi ser jo gerne et Grønland uden alle de her overgreb, for vi ved, hvor meget det påvirker børn og unge i forhold til eksempelvis deres skolegang, siger hun.

/ritzau/