I 2010 orienterede Se og Hør-ledelsen medarbejderne på bladet om, at brugen af »tys-tys-kilden« ophørte. Men det var kun et taktisk røgslør, så en snæver kreds ufortrødent kunne fortsætte brugen af kildens ulovligt frembragte oplysninger.

Ledelsen på ugebladet Se og Hør konstruerede tilbage i 2010 en dækhistorie om, at brugen af den særlige »tys-tys-kilde« fremover ville ophøre.

Journalisterne blev ifølge Berlingskes oplysninger ført bag lyset på et redaktionsmøde, hvor Se og Hørs ledelse åbent bekendtgjorde, at man ville afbryde samarbejdet med tys-tys-kilden, hvorefter en snæver kreds bestående af blandt andet ledelsen fortsatte med den ulovlige overvågning af kongeliges og kendtes kreditkort.

Redaktionsmødet, der skulle markere et opgør med brugen af kilden, fandt sted i sommeren 2010. Her samlede daværende chefredaktør på Se og Hør, Kim Henningsen, medarbejderne rundt om høje caféborde ved et åbent mødelokale, der i Se og Hør-jargon bliver kaldt »Den gyngende grund«. Fra de fritstående borde har journalisterne i Aller-domicilet på Havneholmen i København frit udsyn til havneløbet, og det var her, chefredaktøren bekendtgjorde, at brugen af kilden nu var stoppet.

Kilder fortæller desuden til Berlingske, at »inderkredsen« herefter bestod af Se og Hørs ledelse, herunder blandt andre chefredaktør Kim Henningsen, redaktionschef Kim Bretov, nyhedschef Lise Bondesen og endelig de to journalister, der havde kontakten til tys-tys-kilden, Kasper Kopping og Ken B. Rasmussen.

Berlingske har talt med tre centralt placerede og af hinanden uafhængige Se og Hør-kilder, der fortæller om det konkrete møde. En af Berlingskes kilder troede, at Se og Hør herefter rent faktisk havde kappet kontakten til tys-tys-kilden. En fjerde centralt placeret kilde bekræfter, at kendskabet til kilden i den periode blev indsnævret.

Berlingske kan på baggrund af de fire kilder afdække hidtil ukendte detaljer om Se og Hør-ledelsens røgslør omkring brugen af tys-tys-kilden og en kultur på bladet, hvor ledelsen førte journalisterne bag lyset frem til det endelige stop for brugen af kilden i slutningen af 2011.

Tre af kilderne ønsker at være anonyme, men tidligere Se og Hør-journalist Ken B. Rasmussen, der fik hele sagen til at rulle, fortæller, at udmeldingen i 2010 var et fupnummer.

»Jeg kan bekræfte, at mødet fandt sted i sommeren 2010. Alligevel besluttede en snæver kreds, som Kim Henningsen og jeg selv var en del af, at man fortsat skulle bruge kilden,« siger Ken B. Rasmussen.

En anonym kilde supplerer:

»Det var ikke noget, som Kim Henningsen gjorde et stort nummer ud af. Han orienterede os bare og gik derefter videre til noget helt andet. Jeg husker det som om, at Lise Bondesen stod ved siden af og nikkede,« siger kilden.

Skandalen om Se og Hørs brug af ulovlige oplysninger tog sin begyndelse, da Ken B. Rasmussen i slutningen af april udgav bogen »Livet, det forbandede«, som blandt andet beskriver hans liv og virke som journalist på Se og Hør. Siden da er der i dagbladet BT fremlagt en række e-mail, som de to chefredaktører - Henrik Qvortrup og Kim Henningsen - samt 14 daværende journalister og fotografer modtog, hvori »kreditkortkilden« nævnes.

Herefter er både Lise Bondesen og nuværende journalist på Se og Hør Kasper Kopping stået frem og fortalt, at der fandtes en sådan kilde på Se og Hør. De tidligere chefredaktører Henrik Qvotrup, Kim Henningsen og Per Ingdal er alle sigtede i sagen for at have overtalt en ansat hos IBM til at udlevere fortrolige oplysninger og betale for dem. Alle nægter sig skyldige.

BT fremlagde onsdag aften nye e-mail, som belaster topledelsen i Aller yderligere. Da chef for ugebladet Kim Henningsen i 2011 korresponderede med udgivelseschef i Aller Per Ingdal om tys-tys-kilden, og hvorvidt Ken B. Rasmussen vil bruge sin viden om denne kilde, hvis han blev fyret. Ken B. Rasmussen blev fyret i efteråret 2011.

Inden Kim Henningsen på redaktionsmødet i 2010 bekendtgjorde, at ugebladet ikke længere ville bruge kilden, var det en offentlig hemmelighed på redaktionen, at ugebladet havde en kilde, »der kunne noget med kreditkort«. Efter at Kim Henningsen officielt havde brudt forbindelsen mellem ugebladet og kilden, gik menige journalister, fotografer og redigerende fejlagtigt ud fra, at ugebladet ikke længere bragte historier, der baserede sig på tys-tys-kildens oplysninger. Derfor blev ledelsen nødt til at finde på dækhistorier omkring brugen af kilden over for ugebladets ansatte, bekræfter to af Berlingskes Se og Hør-kilder.

»Jeg var selv ude på en paparazzi-opgave med en fotograf, hvor vi i bilen snakkede om, at det var ærgerligt, at vi ikke kunne bruge tys-tys-kilden mere. Samtidig tikkede der SMSer fra tys tys-kilden ind på min telefon,« siger Ken B. Rasmussen.

Hemmelighedskræmmeriet på redaktionen genkendes af en femte Se og Hør-kilde, der fortæller, at personen aldrig har kendt til ugebladets tys-tys-kilde. Personen, der ønsker at udtale sig anonymt, beretter om en gradvist mere lukket kultur under Se og Hør-ledelsen i perioden 2010-2012:

»Det var mærkeligt, at vi ikke længere kunne diskutere historierne, hvem kilden var eller vores journalistiske valg. Jeg kender tidligere kolleger, der har insisteret på, at de selv ville have kilderne i røret - også selv om de af cheferne fik besked på, at der var flere kilder til historien, og at de bare kunne gå i gang med at skrive.«

Mark Blach-Ørsten, professor i journalistik ved Roskilde Universitet, har fulgt sagen tæt. Han siger:

»Først og fremmest må det være et røgslør fra ledelsens side, fordi man er klar over, at man laver noget, som man ikke burde lave. Og at man til en vis grad prøvede at begrænse det til, hvad man må antage, har været en kreds af særligt betroede medarbejdere,« siger Mark Ørsten.

En anden grund kan ifølge Mark Blach-Ørsten være, at nogle af de ansatte på ugebladet begyndte at udtrykke undren og utilfredshed over brugen af kilden.

»Udmeldingen kan derfor have været en måde at lukke munden på kritikerne. På den måde har de kunnet fortsætte med brugen af kilden. Journalisterne har ikke haft mulighed for at protestere, fordi de ikke vidste, at der foregik noget ulovligt. Alt i alt er det en meget usædvanlig og uetisk ledelsesstil på en redaktion,« siger Mark Blach-Ørsten.

Noget tyder på, at hemmelighedskræmmeriet selv for dem, der orkestrerede brugen af kilden efter det falske stop, på et tidspunkt blev for besværligt og uetisk. En kilde med indgående kendskab til sagen fortæller til Berlingske, at nyhedschef Lise Bondesen i slutningen af 2011 står for det endelige opgør med kildens informationer:

»Lise Bondesen fik kolde fødder og stoppede samarbejdet endeligt i slutningen af 2011. Hun kunne ikke længere forsvare at sende folk på job på baggrund af oplysningerne fra kilden, uden at kunne fortælle dem, hvor vi havde oplysningerne fra,« siger kilden.

Lise Bondesen, ansat på Se og Hør fra 2007 til 2013, ønsker ikke at svare på, hvorfor der gik så lang tid, før hun fik brugen af de ulovlige oplysninger stoppet. Lise Bondesen, der for nylig fratrådte sin stilling som underholdningschef på Ekstra Bladet på grund af sagen, har selv i en kommentar i Ekstra Bladet hævdet, at hun ad flere omgange forsøgte at få brugen af kilden stoppet.

Til Berlingske siger hun:

»Jeg kan bekræfte, at jeg fik det stoppet. Det gjorde jeg af hensyn til medarbejderne, men også fordi jeg ud fra ethvert tænkeligt parameter fandt det forkert at bruge kilden,« siger Lise Bondesen.

Redaktionschef Kim Bretov og journalist Kasper Kopping ønsker ikke at kommentere sagen.

Det har hidtil ikke været kendt præcis, hvornår Se og Hør stoppede brugen af de ulovlige oplysninger fra den særlige kilde. Men det står nu klart, at samarbejdet - ifølge Berlingskes kilder - stoppede i slutningen af 2011.

Det er uklart, om de øverste chefer i Aller-koncernen kendte til brugen af tys-tys-kilden og røgsløret omkring det falske stop i 2010.

Dagbladet BT har skrevet, at der blandt politiets materiale i sagen er en lydoptagelse fra 2011, hvor Kim Henningsen på et møde mellem Ken B. Rasmussen og Kasper Kopping fortalte, at Aller-topchef Pål Thore Krosby under et møde på Henningsens kontor kort forinden havde bedt ham om at stoppe brugen af den hemmelige og ulovlige kilde - og at Krosby dermed kendte til brugen af kilden.

Onsdag aften kunne BT desuden oplyse, at Aller Medias næstkommanderende, udgivelsesdirektør Per Ingdal, havde kendskab til eksistensen af den særlige kilde. Det fremgår af en fortrolig e-mail-korrespondance mellem Kim Henningsen og Per Ingdal, som BT har haft adgang til dele af.

Af en e-mail benævnt »Top fortroligt / Ken B«, dateret den 5. september 2011, skriver Kim Henningsen til Per Ingdal:

»Jeg vil lige gøre dig opmærksom på, at vi løber en risiko ved at afskedige Ken B. Rasmussen i forhold til Se og Hørs omdømme. Som du ved fra din tid som chefredaktør, var Ken B. en af to, som havde kontakt til kilden, der forsynede os med oplysninger om PBS-transaktioner.«

Ifølge BT takker Per Ingdal i sit svar dagen efter, 6. september 2011, chefredaktøren for »orienteringen« og giver Kim Henningsen ret i, »at det er en risiko«, som chefredaktøren »bør forholde« sig til. Ingdal opfordrer herefter Kim Henningsen til at »udarbejde en kommunikationsstrategi for, hvorledes denne sag skal tackles« i tilfælde af, at Ken B. Rasmussen afslører skandalen.

Mediehuset Aller oplyser, at det ikke har kommentarer til »emner, enkeltsager eller konkrete personer, der kan være relateret til den aktuelle overvågningssag«, indtil resultaterne af den eksterne, uvildige undersøgelse, som advokat Henrik Stagetorn og revisonshuset PwC er i gang med at gennemføre, foreligger.

Berlingske har forelagt denne artikels indhold for Kåre Pihlmann, som er tidligere chefredaktør Kim Henningsens advokat. Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Kim Henningsen, som er sygemeldt.