Lyt til artiklen

Pølse-ostebræt og den helt store konferencepakke var på menuen for lokalpolitikerne fra Faaborg-Midtfyn Kommune. De spiste og drak for godt 60.000 kroner på et sparemøde, der resulterede i vakuum-pakket mad til kommunens ældre. Herunder kan du se, hvad der blev indtaget på Hotel Faaborg Fjord.

30 stk. pølse-ostebræt til en samlet pris på 2890 kroner, 17 vine til i alt 3400 kroner og nogle ordenlige fadbamser - 31 stk. - til 1264 kroner samlet. Læg dertil buffet, snacks, kage, to-retters middag og så videre, så har du en gruppe lokalpolitikere, der formodentlig hverken går sultne eller tørstige hjem fra et budgetseminar på det fire-stjernede Hotel Faaborg Fjord.

Det viser en aktindsigt i udgifterne til budgetseminaret, som foregik 18. og 19. august, som BT har fået.

Læs også:

På mødet blev det besluttet, at kommunens ældre skulle spise vakuum-pakket mad, som det er blevet beskrevet tidligere i BT. De folkevalgte politikere fik tværtimod det ypperste, hotellet kunne levere.

- Vi går gerne en ekstra mil, for at vores kokke får de bedste lokale råvarer, både når det gælder frugt og grønt samt fisk og kød. Til troværdige og ægte råvarer hører friskbagt brød, som hver dag er at finde på den indbydende morgenbuffet, til den skønne frokost og senere til de lækre aftenmenuer, oplyser hotellet på hjemmesiden.

Læs også:

Den samlede regning for opholdet endte på 79.401,50 kroner. Herunder ses begge bilag, som inkluderer de skatteborgerbetale mad- og drikkevarer. Derudover kan man se prisen for konferencepakken plus overnatningen, som ifølge kommunen blev booket til politikerne, dels af sociale hensyn og dels sådan at de kunne snakke politik til sent om aftenen.

Her ses menuen:

Sådan så regningen ud, viser en aktindsigt
Sådan så regningen ud, viser en aktindsigt
Vis mere

Og her ses den samlede fatkura:

Her ses fakturaen fra Hotel Faaborg Fjord, der blandt andet inkluderer overnatninger og fadøl.
Her ses fakturaen fra Hotel Faaborg Fjord, der blandt andet inkluderer overnatninger og fadøl.
Vis mere