Lundevangen, Tuborg Havn, Hellerup

’Ejerboliger for folk i den tredje alder’

Her er alt, hvad man kan ønske sig, skriver Lundevangen selv på sin hjemmeside. De 154 ejerlejligheder er for ældre, der har råd til at flytte ind i de rolige omgivelser, kun et stenkast fra Strandvejen.

Lundevangen i Tuborg Havn, Hellerup.
Lundevangen i Tuborg Havn, Hellerup.
Vis mere

Læser du med på mobilen? Klik her for at se billedet

- Ideen med Lundevangen er, at De får Deres egen lille oase midt i et fællesskab med de mange fordele, det bringer med sig. Mange af vores beboere har valgt det store hus fra og i stedet skabt sig et nyt hjem med færre ting at bekymre sig om - og flere faciliteter at få glæde af, skriver hjemmesiden videre.

De faciliteter er blandt andet svømmehal, egen butik med udbringning og haveanlæg.


Louiselund, 2970 Hørsholm

Louiselund i Hørsholm
Louiselund i Hørsholm
Vis mere

Læser du med på mobilen? Klik her for at se billedet.

’Tæt på golf og Kokkedal Slot’.

Åbnede i 2012 og vandt i 2013 en pris for sit arkitektoniske udtryk. Består af 43 nybyggede ældreboliger fordelt på 71-76 m2, samt 95-98 m2. Prisen ligger i den høje ende fra 7951 kr. for 2v, og helt op til 10-11.000 kr. per måned for en 3v.

På grund af de høje priser har kommunen nedsat aldersgrænsen for lejere fra 65 år til 55 år.

Louiselund er omgivet af smuk natur, fred og ro, men stadig kort til togstation og svømmehal. Alle ældre har altan og panoramaudsigt ud over marker, hvor hjortene løber om morgenen. Golfbanen er tæt på, og for 120 kr. kan beboerne benytte et lille, privat træningscenter. Ifølge hjemmesiden påtænkes det at etablere en petanquebane, samt en sansehave i forbindelse med træningskøkkenet.


Havnestaden, Islands Brygge, 2300 København S

Havnestaden på Islands Brygge, København S.
Havnestaden på Islands Brygge, København S.
Vis mere

Læser du med på mobilen? Klik her for at se billedet.

’Her står de ældre i kø for at blive optaget på ventelisten’.

15 ældreboliger, fordelt på 50- 70 m2. Pt. står 189 på venteliste.

Leje pr. måned: 6.766 kr.- 8.849 kr. Indskud: 24.000-31.800 kr.

De 15 ældreboliger i Havnestaden er boligselskabet AKBs mest populære (bliver dog administreret af KAB). De er opført i 2005 og har en perfekt beliggenhed på Islands Brygge i en af de første rækker til vand og Københavns centrum. Alle boliger er lyse, flot arkitektur med altan, terrasse, have og elevator. Havnestaden er et seniorbofællesskab med fællesspisning en gang ugentligt, fælleslokaler på 91 m2, hvor der er opholdsrum, fælles køkken, bad og en stor sol/grillterrasse.

For at få en af de eftertragtede boliger er det ikke nok at være 50+ uden hjemmeboende børn for at skrive sig op. Først skal man nemlig godkendes af Rekrutteringsudvalget og til en personlig samtale for overhovedet at få lov at komme på ventelisten.