Amagerbrogade, Østerbrogade, Valby Langgade, Nordre Frihavnsgade og Frederikssundsvej. Listen over gader der kan ende som strøggader ligesom Nørrebrogade er lang.
Alene i 2012 bliver der over 11.000 flere københavnere, der skal færdes på hovedstadens gader og stræder. Københavns Kommune varsler derfor planer om at omdanne flere centrale veje til såkaldte strøggader.
Stig på Deres cykel ved Søtorvet i indre København og følg Nørrebrogade ud mod runddelen. Gør De det samme i en bil, vil De opdage, at det er en ganske anden sag at tilbagelægge strækningen på fire hjul.
Det skyldes i høj grad, at Nørrebrogade for snart fire år siden blev omdannet til en såkaldt strøggade, hvilket indebærer forbedrede forhold for cyklister, fodgængere og offentlig transport på bekostning af biltrafikken.
- Den overordnede vision er at skabe byrum til københavnerne. Byen er jo til mennesker og ikke til metalkasser, hvis man skal sige det lidt skrapt, siger teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune Ayfer Baykal (SF) til Berlingske.
- Når vi spørger københavnerne, siger de, at de gerne vil have mere plads og mere grønt, siger hun.
I sidste uge luftede borgmesteren sine planer for, hvordan man kunne begrænse biltrafikken med 50 pct. på en anden af hovedstadens gader, Amagerbrogade. Amagerkanernes trafikale hovedåre er dog ikke den eneste udsete indsatsgade. Den halve matadorplade viser potentiale til at blive en strøggade, og centrale strækninger som Østerbrogade, Valby Langgade, Nordre Frihavnsgade og Frederikssundsvej er nogle af de gader, der kan få en del af sin asfalt omlagt.
Ayfer Baykal medgiver, at strøggaderne gør det mere besværligt at være bilist i København. Men Københavns hastigt voksende befolkning vil kun øge presset på gader og stræder fra Østerbro til Amager, så det er nødvendigt med nye forslag og løsninger. En stor del af kommunens fokus bliver på grøn transport som cykler, metro og busser under mantraet: Mindst en tredjedel cykler, mindst en tredjedel benytter kollektiv trafik, og maksimum en tredjedel kører i bil.
Der kan være mange måder at nå det mål på, men strøggader er ikke nødvendigvis den bedste løsning.
- For at løse trængslen skal man skrue op for omkostningerne for trafikanterne. Ved at anlægge strøggader er det tidsomkostninger, man skruer på. Men samfundsmæssigt er det ikke smart, for så holder man bare i kø uden at producere noget. Så er det en bedre løsning at tage prisen og gøre det dyrere at komme ind i København, som man for eksempel ville med betalingsringen, siger Harry Lahrmann, der er trafikforsker ved Aalborg Universitet.
Allerede da debatten om betalingsringen rasede i begyndelsen af året, frygtede flere forstadskommuner at ende som de overparkerede indgange til landets hovedstad, og den frygt sidder Gentoftes borgmester også med i forbindelse med strøggadeprojekterne.
- Vi risikerer, at vi bliver en parkeringsplads for hele den nordsjællandske pendlertrafik, når de skal til at bruge offentlig transport. Vi vil ikke være sjællandske pendleres parkeringsplads, og vi vil ikke have, at trængselsproblematikken med støj og møg bliver eksporteret ud til os, siger borgmester i Gentofte Kommune Hans Toft (K).
Otte minutters bilkørsel eller 21 minutters offentlig transport fra Gentofte Rådhus ligger Lyngby-Taarbæks ditto. Her sidder borgmester Søren P. Rasmussen (V) med et ganske andet syn på satellitkommunernes situation, hvis for eksempel Østerbrogade bliver trafiksaneret.
»Jeg var meget nervøs for betalingsringen, fordi den kom på én gang, men når det her kommer over tid, åbner der sig muligheder for, at man kan finde nogle andre steder hen,« siger Søren P. Rasmussen, der har taget tyren ved hornene i parkeringsspørgsmålet og nu indfører betalt parkering i Lyngby.
Uanset om Hans Toft eller Søren P. Rasmussens parkeringsforudsigelser holder stik, så er trængslen i høj grad på dagsordenen i og omkring hovedstaden. Efter at betalingsringen fik dødsstødet i slutningen af februar, blev den såkaldte trængselskommission nedsat i juni. Kommissionen er dårligt begyndt på sit arbejde, og hos FDM er man overrasket over, at der så småt bliver pustet liv i projekterne omkring strøggaderne, inden der ligger nogen anbefalinger på bordet.
- Vi er altså meget forundrede over, at man har så travlt i Københavns Kommune. Hvad med trængselskommissionen? Skulle vi ikke vente på den? Vi tror godt, at man kan skabe oaserne og stadig have en flydende biltrafik i København, men vi har en bekymring om, at man laver oaserne og så glemmer bilisterne,« siger Torben Kudsk, afdelingschef i FDM.
Men Københavns Kommune har allerede sat cyklen i gear, og Ayfer Baykal vil ikke se sig over skulderen efter trængselskommissionens udspil.
- Jeg tror ikke, at trængselskommissionen nødvendigvis kommer med nogle konkrete forslag som med Amagerbrogade. Men derfor skal vi stadig som kommune handle og agere.
HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR
