Hvad skal du vælge for en skole til dit barn? Det er et spørgsmål, rigtig mange forældre lige nu stiller sig selv, for om få måneder skal poderne skrives op til deres kommende skole, men nogle forældre overvejer måske også, om deres barn skal skifte skole.

Og der er efterhånden rigtig mange værktøjer til at undersøge, hvilke skoler der klarer sig godt og skidt - både når det kommer til børnenes trivsel og karakterer.

Undervisningsministeriet offentliggør tal for de to parametre årligt, og det supplerer tænketanken Cepos med en liste over, hvilke skoler der har den bedste effekt af undervisningen, når man renser for forældrenes uddannelsesniveau og indkomst - den såkaldte socioøkonomiske baggrund. Det vil sige, om eleverne klarer sig dårligere eller bedre, end hvad man kan forvente af dem ud fra det udgangspunkt, de har.

Og her tegner der sig en kedelig tendens, siger forskeren bag undersøgelsen Henrik Chritstoffersen.

»Der er en tendens til, at dem der ligger et bestemt sted et år, de er også at finde nogenlunde samme sted næste år, og det er et lidt sejt mønster, for det betyder, at skolerne ikke rigtigt udvikler sig og derfor ikke sørger for stor nok lighed mellem eleverne,« siger han.

Klik med curseren på en skole, og du kan se, hvilken skole det er, og hvor den ligger på listen. De røde klarer sig dårligst, og de blå klarer sig bedst.

Faktisk formår 43 skoler ifølge undersøgelsen slet ikke at løfte eleverne til det niveau, man kan forvente af dem.

Han peger også på, at der er en geografisk tendens, som heller ikke rigtig flytter sig fra år til år.

»Der er et geografisk mønster, der år for år viser, at fra Vestsjælland til Nordvestsjælland og ned forbi Korsør, Næstved, Vordingborg og Lolland-Falster vil du have et stort bælte, hvor undervisningseffekterne er rigtigt svage,« siger han.

Han peger også på, at de store byer som København og Aarhus ikke er i bund, men at de heller ikke klarer sig prangende i forhold til, hvor meget kommunerne bruger på deres skoler.

For eksempel er Københavns Kommunne den, der klarer sig tiende dårligst ud af de 98 kommuner.

Til gengæld klarer privatskolerne sig bedre end folkeskolerne, og nogle af de muslimske privatskoler klarer sig faktisk rigtig godt. Blandt andet ligger den københavnske skole Hay Skolen år efter år i toppen af listen.

Og Cepos' liste er både et godt værktøj for forældre og skolebetyrelser, men der er også nogle ulemper ved at lave den slags ranglister, påpeger formand for forældreorganisationen Skole og Forældre, Mette With Hagensen.

»Det er fint, at vi får et billede af, hvordan det ser ud på de enkelte skoler, og forældre kan bruge det som et værktøj, når de skal vælge skole til deres barn. Men problemet med ranglister er, at det nemt bliver en liste, hvor man kan sidde og pege fingre ad hinanden i stedet for at være et udviklingsværktøj,« siger hun.

Hun opfordrer derfor til, at skolebestyrelserne bruger listen internt til at se på, hvordan man kan løfte skolerne, men at det ikke bliver brugt på den forkerte måde.

»Det skal ikke være nogen offentlig gabestok, hvor man siger, man kun vil have sit barn på en skole, der ligger nummer et. Det er ikke der, fokus skal være, men i stedet på, hvordan vi kan udvikle os som skole.«

Undervisningsministeriet peger også på, at undersøgelsen kan være forbundet med en vis statistisk usikkerhed. Eksempelvis kan det være svært at sige noget statistisk om meget små skoler eller meget små kommuner, men det mener Henrik Christoffersen godt, at man kan.

»Helt faktuelt, så ligger klassen jo der, hvor den gør, uanset hvor lille den er, og det billede skal vi vise. Den statistiske usikkerhed er kun interessant, hvis man vil finde undskyldninger for, hvorfor skolen klarer sig dårligt.«