Det lyder næsten for billigt til at være sandt. Men den er god nok. For 75.000 kroner kan du nu blive husejer.

Boligsiden.dk har lavet den årlige liste over Danmarks billigste huse - fra Vestjylland til Lolland.

Ved første øjekast ser flere af husene ganske pæne ud, men fælles for dem alle er, at de mildt sagt trænger til en kærlig hånd.

Flere af dem er faktisk nærmere klar til at blive revet ned end til at flytte ind i. Derudover er beliggenheden også med til at trække prisen ned.

»Et hus i det prisleje er meget sjældent indflytningsklart. Så hvis du overvejer at byde på en af de helt billige boliger, er det bestemt en fordel, hvis du er ferm med en hammer eller drømmer om at rive ned og bygge nyt,« lyder det i forbindelse med offentliggørelsen af listen fra Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Herunder får du en top fem over Danmarks billigste huse. De er rangeret efter pris, hvor nummer fem er det dyreste.

  • 5. Snødevej 91, Snøde, 5953 Tranekær (Langeland)
  • Størrelse (bolig/grund): 126 kvm/892 kvm
  • Pris: 99.000 kroner
  • Se boligen her
    Foto: Nybolig
    Vis mere
  • 4. Højrupvej 5, Hillerslev, 5750 Ringe (Fyn)
  • Størrelse (bolig/grund): 99 kvm/865 kvm
  • Pris: 99.000 kroner
  • Se boligen her
    Foto: Nybolig
    Vis mere

  • 3. Smedegade 21, Ketting, 6440 Augustenborg (Als)
  • Størrelse (bolig/grund): 116 kvm/443 kvm
  • Pris: 95.000 kroner
  • Se boligen her
    Foto: Nybolig
    Vis mere
  • 2. Tilegade 21, 4900 Nakskov (Lolland)
  • Størrelse (bolig/grund): 113 kvm/463 kvm
  • Pris: 75.000 kroner
  • Se boligen her
    Foto: EDC
    Vis mere

  • 1. Nørregade 12A, Hvidbjerg, 7790 Thyholm (Vestjylland)
  • Størrelse (bolig/grund): 127 kvm/355 kvm
  • Pris 75.000 kroner
  • Se boligen her
    Foto: Nybolig
    Vis mere

På Boligsiden.dk's liste findes der i alt syv huse. De resterende to ligger henholdsvis Ølgod og Nakskov. Her er prisen 99.000 kroner for førstnævnte og 95.000 kroner for sidstnævnte.