Universiteterne optager flere studerende end nogensinde. Men den brede rekruttering rammer skævt, presser uddannelsernes kvalitet og skaber A- og B-universiteter, lyder kritikken.
I år blev der optaget godt 29.000 nye studerende på landets otte universiteter. Det er omkring seks gange flere end i 1988, hvor optaget løb op i cirka 5.000 studerende. Det er muligvis godt for at bryde den negative sociale arv, men det større optag på universiteterne påvirker også kvaliteten af uddannelserne og rammer landets otte universiteter skævt, lyder kritikken ifølge Mandag Morgen.
Et nyt notat fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, viser, at Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, skummer fløden af studerende med topkarakterer, mens Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, SDU, sidder med store grupper af fagligt tungere studerende.
Med andre ord samles eliten på bestemte universiteter, mens studenter med svagere forudsætninger på samme måde finder sammen på andre universiteter. Forskellene er kun blevet forstærket i takt med det stigende optag op gennem 00erne, skriver Mandag Morgen.
Samtidig går det ud over kvaliteten af uddannelserne. Når der kommer flere studerende på universiteterne, kommer der også flere, der ikke har de bedste forudsætninger for at tage en videregående uddannelse. Det gælder i høj grad på Aalborg Universitet, hvor kvaliteten af uddannelserne løbende er blevet udfordret, dokumenterer nyt kandidatspeciale.
Eksperter mener, at politikerne kunne overveje en udligningsordning, som den kendes fra kommunerne, folkeskolerne og gymnasierne. Men det afvises blankt af uddannelsesministeren.
»De videregående uddannelser skal ikke drive socialpolitik. Når man har bestået en gymnasial ungdomsuddannelse, så har man, uanset den sociale baggrund, forudsætningerne for at gennemgå en videregaående uddannelse,« siger Esben Lunde Larsen (V) til Mandag Morgen.
BNB
