Det er svært at afbalancere fordele og ulemper i en fødevare-verden, hvor skrækhistorierne kun er en google-søgning væk. Se grafikken nederst i artiklen.
For et år siden skrev Fødevarestyrelsen en ny vejledning om riskiks. Vi blev anbefalet at holde igen med riskiks og slet ikke give dem til børn. Natten over gik riskiks fra at være en nem og sund snack til at være en farlig børnegift.
»Den type udmeldinger har dramatiske følger, både øjeblikkelige og langvarige. Vi oplevede med det samme en halvering af salget,« siger Jens Juul Nielsen, informationsdirektør i Coop.
For den fødevarebevidste forbruger burde det egentlig ikke være en nyhed, at ris indeholder arsen, som kan være kræftfremkaldende i store mængder. Og en milliard kinesere kan vel ikke helt tage fejl. Men det gør indtryk, når der kommer en offentlig advarsel som mod riskiksene eller store avisoverskrifter som f.eks. om de naturlige giftstoffer i rå champignon.
De sociale medier er hurtige til at sprede en historie om, at kunstige sødestoffer giver kræft, eller soja er østrogenlignende og giver smådrenge bryster. Og så vil vores reaktion som forbrugere være at løbe i den stik modsatte retning for en sikkerheds skyld.
Riskikssalget er langsomt kravlet op til at ligge 20-30 procent under det oprindelige salg. En del forbrugere har også glemt, at vi på et tidspunkt var bange for solsikkekerner, fede fisk, rosiner, ferske oste, pistacienødder, æg, rå kartofler, pølser, ... Listen kan forlænges i det uendelige, og alle disse fødevarer har faktisk en skyggeside, som skal tages alvorligt. Men det er stadig mad og ikke gift.
»Helt generelt skal man bare spise varieret og hverken forsage en hel fødevaregruppe eller spise ensidigt og i store mængder af nogle få fødevarer. Skræmmehistorierne gør selvfølgelig et stort indtryk på folk, men vi gør altså meget for at afveje fordele og risici i kostrådene, og vi tillader ikke mad med højt indhold af giftstoffer i Danmark,« siger Else Molander, kontorchef i Fødevarestyrelsens ernæringskontor.
Google komplicerer sandheden
Hvis man selv begynder at google sig til den endelige sandhed om maden, kan det hurtigt blive kompliceret. Eksempelvis er solsikkekerner og hørfrø jo sunde, fordi de ligesom andre nødder og kerner indeholder gode fedtstoffer og protein. Men ligesom andre kerner indeholder de også så meget af det giftige tungmetal cadmium, at vi frarådes at spise dem i større mængder.
Til gengæld indeholder hørfrøolie og solsikkekerneolie slet ikke cadmium – det sidder tilbage i oliekagen efter presningen. Og hvis vi spiser hele hørfrø, er de heller ikke farlige.
»Cadmiummet optages kun, hvis man knuser kernerne. De ryger jo lige igennem og kommer uskadte ud i den anden ende uden at blive optaget. Man kan godt spise både hørfrø og solsikkekerner i brød og bruge dem i salater. Man skal bare huske at spise varieret og bruge forskellige slags,« siger Else Molander.
Hvis man vil afveje en fødevares gavnlige og skadelige effekt på helbredet, gøres opgaven også vanskelig af, at anprisningerne af sundhed fra næringsstofferne ofte kommer fra helt andre forskningsfelter end advarslerne mod giftstoffer. Ernæringsvidenskaben har store befolkningsundersøgelser, som viser hvor mange flere gode leveår man i gennemsnit kan få ved at spise på den ene eller den anden måde. Toxikologerne og mikrobiologerne ser isoleret på skadevirkningen, og ofte kan de ikke sætte tal på hvor farligt det egentligt er.
Løsrevne og forvirrende budskaber
»Forbrugerne får løsrevne og forvirrende budskaber om sundheden og risikoen ved fødevarer. Fra vores side kan kan vi oplyse om, at der er kræftfremkaldende stoffer både i grillet kød og en grydesteg, og vi kan måle, at der er listeria i koldrøget laks. Men det er ikke meningen, at disse budskaber skal læses isoleret. Vi vil gerne bidrage til en afbalancering af både fordelene og ulemperne ved fødevarerne,« siger professor ved DTU Fødevarer Maarten Nauta, der netop har vejledt en ph.d. om »risk/benefit-assessment« af fødevarer, der søger at kvantificere risikoen, ligesom ernæringsvidenskaben kvantificerer fordelene. Afhandlingen viser, at det er mere usundt at grydestege end grillstege, og at fed fisk er så sundt, at det langt opvejer risikoen.
»De fede fisk er nok det bedste eksempel på, at en ikke ubetydelig sundhedsrisiko opvejes af en meget stor sundhedsgevinst. For eksempel har svenske kystfiskere et højt niveau af dioxin i blodet, fordi de ofte spiser deres egne fisk, som er fanget i Østersøen. Men de lever længere, fordi de får færre hjerte-kar-sygdomme. Vi har lige skruet op for anbefalingerne om mængderne af fisk i kostrådene. Men vi råder samtidig til at spise mange forskellige fisk for at sprede risikoen,« siger Else Molander.
(Besøger du bt.dk på mobilen - klik her for at se grafikken)
