Et parcelhus i Aalborg er sat til salg hos EDC. Men når man klikker sig igennem billederne af huset, afslører de en enorm øl-samling.

10.000 flaske og dåseøl fra både Danmark og udlandet fylder op i de 240 kvm. bolig. Og flaskerne er vel og mærke fyldte. Desuden er huset både udvendigt og indvendigt prydet af alle mulighed øl-ting som ølkrus, reklame-øloplukkere, plakater, skilte og meget mere.

Husets ejer er Claus Nielsen, der er 55 år. Han begyndte at samle på ølflasker, da han var 15 år. De fleste øl i samlingen er fra den 40-årige periode, men der er også nogle øl, der er ældre.

Da han skal flytte til noget mindre, overvejer han at sælge samlingen.

- Jeg har et sted, hvor jeg kan opmagasinere samlingen, men hvis nogen tilbyder en ordentlig pris, så er den til salg, siger Claus Nielsen.

Det store hus i Aalborg SØ er sat til salg for 1.145.000 kr. - uden ølsamling.

Se huset til salg her:
http://www.edc.dk/Sag/?Pid=91001142&cid=boligsiden&source=150#

https://www.facebook.com/media/set/?set=a.10152240698366209.1073741826.322163446208&type=1