Københavnske folkeskoler underpræsterer i dansk. Det viser tal fra Undervisningsministeriets uddannelsesstatistik, som BT har gennemgået.
I mandags kunne BT fortælle, at hovedstadens folkeskoler klarer sig markant ringere i matematik, end de burde, når man tager højde for elevernes sociale baggrund.
Nu står det klart, at det samme gør sig gældende i dansk i tre ud af de fire typer afgangsprøver i 9. klasse: I retskrivning og skriftlig fremstilling - altså dansk stil - og løsning leverer de københavnske skoler et markant ringere resultat, end de burde i forhold til den såkaldt socioøkonomiske reference.
Den socioøkonomiske reference betyder, at Undervisningsministeriet i opgørelsen af karakterne har taget højde for elevernes sociale baggrund.
I retskrivning ligger hele 32 ud af 52 københavnske folkeskoler under niveau og 18 over niveau. I skriftlig fremstilling er 29 skoler under niveau og 18 over niveau. I læsning ligger 28 ud af 52 skoler under niveau, og kun 16 ligger over det forventede niveau.
Kun i mundtlig dansk rammer hovedstadens skoler det forventlige niveau. Her er 26 skoler af 52 over niveau, mens 22 er under niveau.
Niels Egelund, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, sår imidlertid tvivl om, hvorvidt de københavnske folkeskoler reelt har elever, der overpræsterer i mundtlig dansk.
»Det er en kendt fejlkilde i netop de mundtlige karakterer, at lærerne kommer til at sammenligne med det generelle niveau i klassen og ikke med, hvad der burde være det helt objektive niveau,« siger han og tilføjer, at han derfor er overbevist om, at de københavnske folkeskoler objektivt set præsterer ringere i mundtlig dansk, end tallene giver indtryk af.
Det relativt lave faglige udbytte af 9. års skolegang kommer ikke bag på Lars Sørensen, formand for Københavns Lærerforening.
»God undervisning kræver lærere. For hver gang man har 500 elever i København, er der to lærere færre til at undervise dem, end der er i de andre store byer såsom Odense, Aarhus og Aalborg,« siger han.
Lars Sørensen forklarer, at der er foretaget undersøgelser, der viser, at de københavnske skoler generelt klarer udfordringen med de 20 procent svageste elever ringere end de andre store byer i Danmark.
»I vores egne arbejdsmiljøundersøgelser kan vi se, at lærerne efterlyser den ekstra arbejdskraft. Der er ikke nok personale. København har en større koncentration af socialt belastede elever end de andre kommuner og burde have flere lærere. Reelt er der færre. Det ville betyde meget, såfremt vi blot kom på niveau,« siger han.
Niels Egelund er enig i, at den store koncentration af socialt belastede, to-sprogede elever i København udgør et problem. Det giver en selvforstærkende negativ effekt, der samlet trækker hele afgangsklasser og årgange under det socioøkonomiske reference-niveau, forklarer han:
»Den socioøkonomiske reference tager ikke højde for, at udfordringerne er så overvældende. Desuden er antallet af friskoler og privatskoler meget høj i København. Der er flere forældre, som trækker deres børn ud af folkeskolerne. Disse forældres evne og lyst til at gøre en indsats for deres barns skole måler man heller ikke, men man må antage, at folkeskolerne mister noget forældreengagement der.«
Jesper Christensen, børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune (S), hæfter sig ved, at det faglige niveau i de københavnske folkeskoler er steget de seneste fem år fra et gennemsnit på 6,49 ved afgangsprøverne i 2013 til 6,84 i 2017.
»Samtidig er vores elever gladere for skolen end landsgennemsnittet, og i de seneste nationale tests lå København for første gang over landsgennemsnittet med en klar fremgang i bl.a. læsning og matematik. Det er resultatet af en målrettet indsats for at hæve elevernes faglige niveau, og det fortsætter vi med,« siger han og tilføjer:
»Senest har vi afsat 220 millioner kroner til at udvikle folkeskolen til vores ældste børn endnu mere, for eksempel med nye spændende valgfag og turboforløb til fagligt svage elever i 7.-9. klasse. Vi har også afsat penge til en ambitiøs efteruddannelse til skoleledelserne, så de bliver dygtigere til systematisk at opfange udfordringer, også med fagligheden på skolerne. Så jeg har en klar forventning om, at elevernes faglige niveau forsat vil stige, og at langt flere elever fremover vil præstere endnu bedre i forhold til deres potentiale.«
Mette With Hagensen, formand for Skole og Forældre, som varetager forældre til folkeskoleelevers interesser, mener, at man som forælder selv har et ansvar, hvis ens barns skole underpræsterer.
»Man må sørge for at stille de kritiske spørgsmål til ledelsen om, hvorfor skolen ligger så dårligt, som den gør. Derudover så kan man med fordel tage en samtale med de relevante faglærere, hvis ens barn har udfordringer i de pågældende fag,« siger Mette With Hagensen.
Hun mener, at man skal tænke sig godt om, før man flytter sit barn til en anden folkeskole eller privatskole, hvor resultaterne er bedre.
»Der er ikke nogen garanti for, at det vil hjælpe netop dit barn. Skolen er jo et sted, hvor barnet forhåbentlig trives godt og har gode kammerater og relationer, hvilket bliver brudt op ved et skoleskifte,« siger hun.
