Det var en lettere mundlam Michael Bernholdt Rasmussen, der modtog beskeden om, at han havde vundet en af de største fotokonkurrencer for droneentusiaster - eller dronies, som de også kaldes.

Med et fotografi af Kalbyris Skov ved Næstved har Michael Bernholdt Rasmussen vundet hovedprisen i kategorien Nature and Wildlife i konkurrencen arrangeret af Dronestagram i samarbejde med National Geographic.

»Jeg har ikke helt forstået, at jeg har vundet konkurrencen endnu. Det er helt utroligt og en kæmpe ære at have vundet, når man kun har fotograferet i så kort tid,« siger Michael Bernholdt Rasmussen i et interview til Dronestagram.

Han fik sin nuværende drone i fødselsdagsgave af sin kone for otte måneder siden, og det startede den store interesse for dronefotografi, der mest omhandler jagten på mønstre og linjer i naturen i Danmark.

Tredjepris i kategorien "Travel": Strand på Gran Canaria. Vis mere

Fotografiet af Kalbyris Skov var et af omkring 6.000 fotografier, der deltog i konkurrencen, der er delt op i tre kategorier: Nature and Wildlife, Sports and Adventure og Travel. Ud over æren så vinder Michael Bernholdt Rasmussen også en ny drone og et stort print af sit fotografi.

Tredjepris i kategorien "Travel": Vulkanudbrud på øen Réunion i Det Indiske Ocean. Vis mere

Førhen var luftfotografi forbeholdt de få med adgang (og penge) til fly og helikopter, men de senere års udvikling inden for droner har gjort muligheden for at se og fotografere verden fra fugleperspektiv langt mere tilgængelig. De fjernstyrede droner bliver stadig billigere og bedre, og det er ikke specielt kompliceret at udstyre dem med et kamera.

Andenpris i kategorien "Sports and Adventure": Svømmekonkurrence i Colombia. Vis mere

Der gælder forskellige regler for flyvning med droner i Danmark. Blandt andet skal man overholde en række forskellige sikkerhedsafstande: Flyvehøjden må ikke overstige 100 meter, og man må ikke være tættere på offentlige flyvepladser end 5 kilometer. Derudover skal man for eksempel også respektere privatlives fred og ikke fotografere på private områder. Læs mere på www.droner.dk.

Tredjepris i kategorien "Sports and Adventure": Skiløber i Alaska, USA. Vis mere

Førstepris i kategorien "Sports and Adventure": Klippeklatring i Utah, USA. Vis mere

Andenpris i kategorien "Travel": Kameler på Cable Beach. Vis mere

Førstepris i kategorien "Travel": Basilica of Saint Francis of Assisi i Italien. Vis mere

Andenpris i kategorien "Nature and Wildlife": Fåreflok i Rumænien. Vis mere