Øjenlæge Jens Thygesen udpeger efter 50 år den skytte, der dræbte præsident Kennedy. Se hans afslørende fotos nederst i artiklen.

En verdens-sensation. Det ord er den danske Kennedy ekspert Jens Thygesen ikke bange for at tage i sin mund om det fund, han han gjort. Oveni købet ved et tilfælde.

Stort set siden den amerikanske præsident John F. Kennedy blev skudt i Dallas for præcis 50 år siden, har millioner af mennesker verden over ikke alene følt, at et håb om en bedre fremtid døde med Kennedy, men også at der var noget lusket ved den forklaring, de amerikanske myndigheder fremlagde som den endegyldige. Nemlig at mordet blev begået af den 24-årige Lee Harvey Oswald. Og Lee Harvey Oswald alene. En forklaring, der på ingen måde stemte overens med en lang række vidneforklaringer.

US-KENNEDY-PORTRAIT

En helt anden vinkel

Ifølge dem kom de skud, der dræbte Kennedy, fra en helt anden vinkel end der, hvor Oswald stod. De kom fra en vinkel, der passede med den græsforhøjning - the grass knoll kendes den som - foran præsidentens bil, og deres udsagn stemmer helt overens med de tekniske fund, der i mordets første fase blev registreret. Men trods utallige billeder fra gerningsøjeblikket har ingen nogensinde fundet skytten. Før nu.

Øjenlæge Jens Thygesen har, så længe han kan huske, været dybt fascineret af Kennedy, ikke mindst mordet på ham, og har gennem især de sidste 25 år gravet, søgt og fundet bunker af materiale om mordet, herunder en række af de 50 år gamle fotos.

Et af dem havnede ved et tilfælde i det computerprogram, han dagligt bruger til at undersøge patienter for sukkersyge. Et program, der er konstrueret til at se dét, som det blotte øje ikke ser: de sammenhængende mørke pletter på nethinden, som viser tegn på sukkersyge. Men i stedet for en nethinde dukkede det berømte Mary Moorman billede op på Thygesens skærm, billedet taget øjeblikket efter Kennedy er blevet ramt.

US-KENNEDY-PORTRAIT

’Her er beviset’

Og programmet gjorde, hvad det var lavet til. Markerede tydeligt en stor samling mørke pletter på græsforhøjningen.

- Her var det bevis, som verden havde ledt efter i 50 år, siger Jens Thygesen med stolthed i stemmen.

Kunne straks se skyggen

- Jeg lukkede straks programmet ned og op for det originale Moorman foto. Og nu, hvor jeg vidste, hvad jeg skulle lede efter, kunne jeg straks se hans skygge. Og når man tænker på det indgangs- og udgangssår, Kennedy havde i henholdsvis tindingen og nakkeregionen, så var skyggens placering det helt rigtige sted at stå, forklarer den 60-årige Jens Thygesen, som netop har udgivet bogen ’Præsident Kennedy’s High Noon i Dallas - hele sandheden efter et halvt århundrede’.

En nylig undersøgelse viste, at 70 pct. af alle amerikanere ikke tror på, at Lee Harvey Oswald dræbte Kennedy. Og selv om han er dansker, har Jens Thygesen altid tilhørt gruppen af tvivlere, som har samlet på beviser for, at det ganske enkelt ikke kunne forholde sig, som den kommission, Kennedys efterfølger Lyndon B. Johnson nedsatte, kom frem til.

Og med sit nye fund samt en række andre beviser, fremsætter og understøtter han nu sine egne teorier. Der har ifølge Jens Thygesen aldrig været beviser for, at Lee Harvey Oswald skød Kennedy fra 6. sal af lagerbygningen i Dallas.

Ingen fingeraftryk

- Hans riffel blev undersøgt samme dag. Og ingen kunne finde hverken finger- eller håndaftryk på den. De dukkede først op flere dage efter mordet, og efter at bedemanden i Dallas var blevet opsøgt af agenter, som bad om at få Oswalds lig for sig selv. Efter det fandt man pludselig Oswalds håndaftryk på riflen. 

- Dertil viste en test-skydning, at riflen var justeret til en venstrehånds-skytte og manglede plader for overhovedet at kunne skyde. Og endelig fik man et negativt resultat på den paraffin-test, som man efterfølgende lavede på Oswald for at kunne dokumentere, om han havde affyret et skydevåben, fortæller Jens Thygesen. Han var kun ti år gammel, da Kennedy blev skudt. Lige siden har Jens Thygesen drømt om, at sandheden en dag ville komme frem. Med sit fund mener han selv, at han har bidraget til, at verdenshistorien bør skrives om.

- Vi, der husker det, har et stort hul i vores identitet, har et traume, der aldrig er blevet bearbejdet, siger Jens Thygesen.

SE DE AFSLØRENDE BILLEDER NEDENFOR