En tur i frisørstolen endte med at være noget nær en katastrofe, da Michell Wibergs lange mørke lokker skulle farves blonde, men blev alt andet end det. Nu håber hun bare, at andre vil huske på dette ene råd.

Sidste fredag sætter Michell Wiberg sig i frisørstolen i salon Hot N' Tot i Bagsværd, men den klare idé om, at hun i dag skulle have farvet håret ganske lyst. Men da hun forlader salonen er hendes hår ikke noget der minder om lige så langt og blondt som hun ønskede.

Synet af hendes nye frisure til 2.500 kroner, får Michell Wiberg til at græde de næste mange timer.

»Da jeg kom hjem fra frisøren, var jeg fuldstændig grædefærdig. Min kæreste prøvede selvfølgelig at trøste mig, men jeg kunne slet ikke komme mig over, hvor mange penge jeg havde betalt for noget så grimt,« fortæller Michell Wiberg til BT.

Få dage forinden var Michell forbi salon for at høre, om det overhovedet var muligt at få farvet sit mørke hår lyst. Ifølge salonejeren, Christel Friis Lerche, var det ikke noget problem. Michell ville få lavet nogle reflekser og striber, og det ville koste 2.500 kroner.

Men da dagen kom og Michell Wiberg lagde sine lange lokker i frisørens hænder, blev aftalen pludselig en anden. For at håret kunne blive så blond som hun ønskede, blev de nødt til at klippe et stykke af håret - og så ville det lige koste 1.000 kroner ekstra.

»Jeg sagde ja til den nye aftale, fordi jeg hellere ville et ordentligt resultat end et halvfærdigt. Så jeg lod hende klippe et stykke af mit hår og så løb ned og hævede 1.000 kroner ekstra, som hun bad mig om,« fortæller Michell Wiberg.

Michell Wiberg inden hun får sit hår lavet ved frisør Hot N' Tot.
Michell Wiberg inden hun får sit hår lavet ved frisør Hot N' Tot.
Vis mere

De næste mange timer ligger Michell med hårfarve i, men som tiden går trækker frisøren mere og mere i land omkring den blonde hårfarve.

»Efterhånden begynder hun at sige, at jeg ikke skal forvente, at det bliver blond alligevel - men at hun jo gør det bedste hun kan,« fortæller Michell Wiberg.

Da håret først bliver tørret, var Michell tom for ord. Det var et chok, der mødte hende.

»Jeg kunne slet ikke sige noget. Altså, jeg er lige på randen til at bryde sammen. Til sidst får jeg fremstammet, at jeg ikke synes, det er pænt«

Frisøren lader Michel Wiberg slippe med 2.500 kroner. Hun betaler altså ikke betale de 1.000 kroner ekstra, men tilgengæld må hun slippe 1.000 kroner, hvis hun vil have lavet håret om, lyder beskeden.

Ejer af frisør Hot N' Tot, Christel Friis Lerche, vil ikke udtale sig til BT, før hun har talt med sin advokat, fortæller hun.

Dagen efter, da tårerne er tørret væk fra Michell Wibergs kinder, går hun igen ned til frisøren sammen med sin veninde, der selv er uddannet frisør. Mødet mellem de tre bliver hurtigt præget af dårlig stemning.

Frisøren ville have, de skulle gå og komme tilbage klokken 14 samme dag - men veninderne havde bare et par spørgsmål, så derfor gik de ikke med det samme.

»Pludselig havde hun telefonet ved øret. Det var politiet. Hun anmeldte os for chikane, og efter at vi havde snakket med politiet, gik vi selvfølgelig vores vej igen,« fortæller Michell Wiberg, der er stadig ikke helt forstår, hvorfor politiet skulle indover.

Veninderne kom tilbage klokken 14 som aftalt, men Michel Wiberg forklarer, at de nærmest blev smidt ud med vold. Derfor har Michell Wiberg nu anmeldt forsøren til politiet - og hun håber stadig på, at kunne få sine penge tilbage for behandlingerne.

Frisør Hot N' Tot har blot en enkelt stjerne ud af fem mulige på Trustpilot, men desværre havde Michell Wiberg ikke tjekket op på det, inden hun satte sig i frisørstolen.

Søndagen efter valgte Michell Wiberg at gå til en anden frisør for at få ordnet håret.

»Da jeg kom til frisør Rosted, var de overraskede over, at en frisør kan lave så dårligt et arbejde. De kaldte det decideret grimt. Noget, en frisør sjældent siger om kunders hår,« fortæller Michell Wiberg.

Michell Wiberg er i dag tilfreds med sit hår, men savner stadig de lange lokker, hun ifølge frisøren fra Hot N' Tot blev nødt til at klippe af, for at det kunne farves.

For fremtiden opforder andre til at lave en skriftlig aftale med sin frisør inden man man går i gang.