Se billederne i bunden af artiklen.

Fem løveunger fik fredag for første gang græs under poterne i Zoo i København.

Med små forsigtige skridt kommer den første løveunge til syne. Klokken er lidt over 11, og dyrepasserne i Københavns Zoo har netop åbnet for lågen, så fem løveunger for første gang kan komme ud under åben himmel. De fem uger gamle rovdyr har aldrig været under åben himmel før, men nu skinner solen på dem.

Løvemor er rendt i forvejen og sikret sig, at der ikke er fare på færde og hyæner eller store løver skaber utryghed, forklarer zoolog Mikkel Stelvig. Godt nok er det en umulighed, at disse fjender er til stede i anlægget. Men det er noget, som løvemor har med fra naturens side.

Kun syv minutter går der, før de fem unger, tre hanner og to hunner har fået græs under poterne.

»Ungerne virker overhovedet ikke bange. De virker ikke nervøse. Tværtimod virker de modige, og det er et godt sundhedstegn for dem. Moren opfører sig også helt normalt,« siger Mikkel Stelvig, mens hans betragter løvernes færden.

Han tror, at det er en stor oplevelse for løveungerne at komme ud i løveanlægget for første gang.

»Det skærper deres sanser, og er en helt ny verden for dem,« siger han.

Løveungerne blev født for fem uger siden. Indtil nu har de været inden døre med deres mor.

»Da løveunger er født blinde, prøver man at beskytte dem mod alt for mange indtryk til at starte med. Vi har indtil nu ladet moren passe dem og klare det hele selv, og det lader vi hende også gøre i fremtiden, de får bare lov at komme ud nu. Moren skal nu opdrage dem, lære dem at være løver, lære dem at være sociale og indgå i en flok,« siger Mikkel Stelvig.

Løveungerne får ikke noget navn. Det er ikke kutyme ved Københavns Zoo at give løverne navne nemlig. Samtidig skal ungerne sendes ud til andre zoologiske haver i Europa, når de bliver kønsmodne efter cirka 14 måneder. Det gør man for at undgå indavl.

Selvom løveungerne er så små og søde, at man får lyst til at ae dem, mens de trasker ud i anlægget, så skal man ikke være i tvivl, forklarer Mikkel Stelvid. Det er en meget dum ide.

»Hvis man forsøger at ae dem nu, så vil man blive bidt. Man kan sammenligne det lidt med at forsøge at ae en aggressiv huskat,« uddyber han.

Ungerne har endnu ikke set deres far. Det får de først lov til om et par uger. Indtil da følger de bare deres mor.

VOXPOP:

Margit Kjær, 61 år, pensionist:

»Jeg er taget herud i Zoologisk Have i dag, fordi jeg vil se løveungerne komme ud for første gang. Jeg er her med min mand, og vi har fulgt løveungerne hjemmfra siden, de blev født. Det har vi gjort fem gange dagligt på livestream over computeren, så det bliver rigtig sjovt at se dem i virkeligheden i dag. Jeg ville godt turde kæle med dem, hvis deres mor ikke var der.«

Margit Kjær, 61 år, pensionist
Margit Kjær, 61 år, pensionist
Vis mere

Sabrina Wesenberg, 27 år, Supervisor Production i Provianten i Zoo og Emma Dausel, 23 år, HR medarbejder i Provianten i Zoo:

»Vi arbejder herinde på Provianten, en restaurant, der ligger lige ved siden af løveanlægget. Da klokken nærmede sig 11, sagde vi til vores kollegaer, at nu skulle vi altså ud at se løverungerne. Så vi stoppede med arbejdet og gik herud for at følge med. De ser bare så nuttede og søde ud. Det er så fedt at arbejde herinde, fordi vi ser alting som nogle af de første. Vi var også de første, der så elefantungen for ikke så lang tid siden.«

Sabrina Wesenberg(th.), 27 år, Supervisor Production i Provianten i Zoo og Emma Dausel(tv.), 23 år, HR medarbejder i Provianten i Zoo

Ida Hansen, 65 år, pensionist:

»Jeg kommer her et par gange om året. Det var faktisk bare et tilfælde, at løveungerne så lige bliver lukket ud i dag, lige når vi kommer. Men det er et rigtig godt tilfælde. Jeg kan nemlig godt lide at se på alle dyreungerne herinde. Det bliver spændende at se dem komme ud om lidt. Vejret er også bare så skønt, og løverne er nogle af mine yndlingsdyr, så det er bare så fedt.«

Ida Hansen, 65 år, pensionist
Ida Hansen, 65 år, pensionist
Vis mere

Se billederne af løveungerne herunder:

Et nyt kuld løveunger bliver lukket ud i anlægget i Zoologisk Have København, fredag den 2. maj 2017.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017)
Et nyt kuld løveunger bliver lukket ud i anlægget i Zoologisk Have København, fredag den 2. maj 2017.. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix 2017) Foto: Jens Nørgaard Larsen