Theresa Maria Jessing er ikke bare bonderøvens kone. Hun driver sin egen forretning med illustrationer, strik, keramik og kunst.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Som hun sidder der i gyngestolen, på et fåreskind, foran brændeovnen i det kølige bondehus på Kastaniegården uden for Grenaa, med pastelfarvede møbler, hvor malingen er slidt perfekt, lyseblå Sonja stel i tallerkenrækken og den hjemmelavede ymer på køkkenbordet, så ligner hun fuldstændig indbegrebet af den romantiske drøm om livet på landet, den store kærlighed og fred.

I armene har hun lille Alma på to måneder, der stille og roligt får sin mad ved mors bryst.

Se alle billederne: På besøg hos Bonderøvens kone

Theresa Jessing er sammen med sin mand Frank, alias Bonderøven fra DR2, noget at det hotteste i øjeblikket. De vader lige ind i tidens økotrend og tiden til refleksion og lavt forbrug efter krisen.

De gør det i en grad, så programmet »Bonderøven« er blevet flyttet fra det smallere DR2 til moderkanalen DR1. Theresa Jessing er glad på sin mands vegne, for hun er glad, når det går Frank godt. Men hun er ikke selv helt sikker på, hvad hun skal mene om det.

- Jeg vakler lidt i min principfasthed, om at jeg ikke vil involveres i det. For egentlig kan jeg godt se, at jeg kunne gavne en masse af det. Men samtidig har jeg det svært med opmærksomheden, og det at folk synes, de kan blande sig i vores liv, bare fordi Frank har været på fjernsynet, siger den snart 30-årige Theresa.
Se også: Det er hemmeligt, hvad Bonderøven tjener

Theresa har et lille firma, som hun kalder »Sort Lakrids«. Hun startede det i 2007, og det er primært illustration, hun arbejder med. Hun elsker at tegne og har da også allerede udgivet to bøger med egne illustrationer.

- Her til jul hjalp jeg med at lave en julekalender til Viborg Handelsstandsforening. Det var meget sjovt, siger hun.

Hun spænder vidt i firmaet, for hun sælger også kunsthåndværk, legetøj og børnetøj. Alt sammen nøje udvalgt og uden kemikalier - helt som tiden dikterer det. Så er hun i virkeligheden ikke mere en trendsætter end end bondekone?

- Det kan jeg slet slet ikke se, siger hun og griner.

- Jeg er godt klar over, at når man ser os og alt det her på fjernsynet, så virker det meget idyllisk. Og det er det også. Jeg er superglad for mit liv. Men det er ikke valgt, fordi vi vil være åhh så økologiske og hellige. Det er mere fordi, vi, som en konsekvens af vores valg, er her, hvor vi forsøger at være selvforsynende. Men vi går altså også i Kvickly. Og jeg køber også bleer, forklarer Theresa.

Lige nu koncentrerer hun sig mest om at være mor til to meget små børn. Men planen og fremtidshåbet er, at både Theresas og Franks hverdag kan smelte sammen. Lige nu er der eks. planer om at få får ud på Kastaniegården. Får, som kan levere uld til Theresa, så hun kan karte og spinde garn selv. Og Frank har gjort klar. I et hjørne i stuen står en garnvinde, som han selv har lavet.

- Det er han rigtig sød til at lave gaver, som jeg har brug for. Men har vist også fundet ud af, at kvinder også godt vil have noget andet engang imellem. Noget, der ikke er snittet af en pind. Men han er god til at finde gaver. Eks. har jeg fået en fantastisk poncho fra Færøerne, som en ældre dame har hæklet i traditionelle farver og gamle mønstre. Det er både købt og hjemmelavet, siger hun med tydelig kærlighed for bonderøven Frank.

Tanken med garnet er, at hun dels gerne vil lave noget børnetøj af det. Men måske kan det også sælges og bruges til andre ting. Mulighederne er mange. Lige nu sælger hun mest andres lækre kunsthåndværk og børnetøj i webshoppen.

Og alt det her kunne hun sikkert sælge meget mere af. Det er så her, at det med principfastheden kommer ind. For selvom hun gerne vil lade Frank være bonderøven på Tv, så vil hun egentlig helst være en anonym bondekone. Men samtidig kunne det være nærliggende at promovere hendes eget firma og produkter gennem udsendelsen.

- Programmet er jo Franks univers, men der hører jeg selvfølgelig med til, for det er jo også mit liv, fortæller hun, mens hun kærligt kigger ned på lille Alma, der er holdt op med at sutte, og nu får sig en lille lur ved mors bryst.

Når nu børnene bliver lidt større, og Theresa får flere arme fri, så ligger alting klar. Både i hendes hovede og rent fysisk. »Sort Lakrids« skal blomstre og gro. Ikke for at tjene penge.

- Desværre er det ikke min drivkraft. Jeg falder mere for kunst og håndværk og det kreative. Jeg vil gerne lade det smelte sammen også med vores liv her på gården, siger bonderøv Theresa Maria Jessing.