Helle Thorning-Schmidts mand, den 40-årige direktør Stephen Kinnock, risikerer nu en skattesag, fordi han i årevis ikke har betalt en krone i skat i Danmark. Det skriver B.T.

Mens Socialdemokraterne vil have alle, især de mest velhavende, til at betale mere i skat, er det i årevis lykkedes hendes egen mand at slippe.

Men flere eksperter siger nu, at Stephen Kinnock, der har arbejde og lille lejlighed i Schweiz, opholder sig så meget i familiens hus i Danmark og er så tæt knyttet til landet, at han formentlig bør betale skat her.

Skatterevisor Inge Nilsson, der ejer skatterådgivningsfirmaet SkatteInform, er overbevist om, at Stephen Kinnock er skattepligtig i Danmark.

- Da Kinnock har rådighed over en fast bolig i Danmark, og endvidere må anses for at have de stærkeste personlige livsinteresser i Danmark, hvor hans familie bor, vil han være fuld skattepligtig her. Havde de søgt rådgivning hos mig, havde jeg sagt, at de var skattepligtige i Danmark, siger Inge Nilsson til B.T.

I så fald vil det gøre ondt på familiens privatøkonomi: I Schweiz betaler han 15-20 procent af sin løn - i Danmark er skatten på den sidste tjente krone 63 procent.

Helle Thorning-Schmidt mener dog, at hverken SKAT eller en revisor behøver at vurdere hendes mands skatteforhold.

- Det er sådan, at hvis man opholder sig over 180 dage i et land, så er man skattepligtig der. Der er overhovedet ikke noget at diskutere i den sammenhæng, når han opholder sig de fleste af årets dage i Schweiz, og bor og arbejder dernede, så skal han betale skat i Schweiz, siger Helle Thorning-Schmidt.

Læs hele historien i B.T. onsdag

- Derfor skal han betale skat i Danmark

- Her er hans lejlighed i skattely

- Det tæller for og i mod, at han skal betale i Danmark

- B.T. mødte Stephen Kinnock i Schweiz - Hvor han tog flugten

- Det siger naboerne om Kinnock


Er det i orden, at Helle Thornings mand ikke betaler skat i Danmark? Deltag i debatten herunder.