Hvad er din favorit, når du blander slik til weekendhyggen? Danmarks største distributør af bland selv-slik, Candyking, har sat sig for at kortlæge danskernes slikvaner. Det viser sig, at danskerne har en ret klar favorit.

Stort set hele landet stiler direkte mod bøtten med den karamelfyldte chokolade Karamel Kiss. Helt anderledes ser det dog ud, når slikskålen skal fyldes i Region Hovedstaden - her falder valget derimod på lakrids- og vingummiblandingen Vampyrer.

Artiklen fortsætter under billederne.

Karamel Kiss er danskernes ubestridte favorit, når der skal blandes slik til weekendhyggen. Kun Region Hovedstaden er uenige i den vurdering.
Karamel Kiss er danskernes ubestridte favorit, når der skal blandes slik til weekendhyggen. Kun Region Hovedstaden er uenige i den vurdering.
Vis mere

Vingummi Vampyrer.
Vingummi Vampyrer. Foto: Mogens Flindt
Vis mere

Der er dog slik, de fleste i landet med en sød tand kan blive enige om: Chocofanter og Ferskner skal i posen, når der blandes slik. Chocofanter er således i top tre i samtlige regioner, mens ferskner er det i fire af fem regioner.

Artiklen fortsætter under boksen

Hos Candyking oplever man, at efterspørgslen på bland selv-slik er stigende, og det er ifølge den administrerende direktør hos Candyking, Lars Klausen, fordi vi hver især så kan vælge vores eget 'favoritsnolder'.

»Ligesom vi i stigende grad streamer musik og film, har danskerne fået smag for ’freedom of choice’ inden for slik. Der kan være stor forskel på om familiens medlemmer er til salt, syrlig eller chokolade. Bland selv-slikkategorien gør det nemt for hele familien at få lige netop deres personlige favoritter med i posen,« siger Lars Klausen i en pressemeddelelse fra Candyking.

Undersøgelsen om danskernes bland selv-slikvaner er baseret på Candykings omsætningstal fra januar til juni 2016, og er fordel på landets fem regioner.