BT afslører Zentropas galehus - læs de rystende eksempler

Svinet A/S Peter Aalbæk er en kontroversiel forretningsmand, der bestemt ikke holder lav profil, selv om Zentropa er skruet sådan sammen, at eksperter har svært ved at gennemskue pengestrømmen. En stor del af de mange millioner er offentlig støtte.

Zentropa har de seneste 20 år været den største succeshistorie i den danske filmbranche. Prisregn og verdensberømte skuespillere har fået sat Danmark på verdenskortet.

I spidsen for succeshistorien sidder 56-årige (rettet fra tidligere tekst: 55-årige, red.)  Peter Aalbæk Jensen fra Herfølge. Peter Aalbæk er en kulørt forretningsmand, der bryder alle mulige kodeks, og som ynder at fordrive tiden nøgen i en pool med alverdens folk. Tankerne ledes hurtigt hen på en anden kulørt herre, den afdøde charterrejse-konge, Simon Spies. En afgørende forskel er dog, at Aalbæk Jensen er på ‘støtten’.

LÆS DET FØRSTE EKSEMPEL: Så vanvittig er Ålen - ville brændemærke ansatte med Zentropa-logo

LÆS DET ANDET EKSEMPEL: Så vanvittig er Ålen: Ansatte skulle tømme Lars von Triers toilet for lort

LÆS DET TREDJE EKSEMPEL: Så vanvittig er Ålen: Elever serverede i bunny-kostume for Ålen

Zentropa er det mest støttede danske filmforetagende – med i alt 297,9 mio. kr. fra Det Danske Filminstitut på bare ti år.
At Aalbæk Jensen tilsyneladende fester med skattekroner, gør bestemt ikke manden ydmyg og taktfuld, som man kan læse i BT i dag.

Vanvittige historier
Ålens medarbejdere fortæller den ene vanvittige historie efter den anden, når de beskriver deres chef. Han betaler gerne for sine medarbejdere for alt, fra ludere til tatoveringer. Så er tonen slået an.

Hertil kommer, at han giver sig selv millioner af kroner i udbytte, og konglomeratet Zentropa er så indviklet, at selv landets skarpeste regnskabsrevisorer har svært ved at gennemskue, hvor pengestrømmen til Aalbæks personlige selskaber i Zentropa kommer fra.

Peter Ålbæk


Alligevel stiller ingen sig i vejen for manden, der – måske ikke helt uden grund – både bliver kaldt ’Ålen’ og ’Svinet.’

BT beskriver i dag en række vanvittige eksempler på Aalbæks ageren. Læs meget mere om Ålens vanvittige forhold til sine ansatte i dagens udgave af BT og følg med på bt.dk hvor vi i løbet af dagen afslører flere af de værste eksempler.

LÆS DET FØRSTE EKSEMPEL: Så vanvittig er Ålen - ville brændemærke ansatte med Zentropa-logo

LÆS DET ANDET EKSEMPEL: Så vanvittig er Ålen: Ansatte skulle tømme Lars von Triers toilet for lort

LÆS DET TREDJE EKSEMPEL: Så vanvittig er Ålen: Elever serverede i bunny-kostume for Ålen