Vi er kommet langt med ligestillingen, men i mange hjem er det stadig mor, som tager sig mest af det huslige, når hendes arbejdsdag er overstået.

Og det i sådan en grad, at moderne mødre ville være særdeles velhavende, hvis de fik løn for at lave mad, lege med børnene, holde styr på husholdningsbudgettet og alle de andre praktiske gøremål, de klarer i hjemmet.

Ifølge en ny britisk undersøgelse burde mødre tjene intet mindre end 1,8 mio. kr. om året. Det skriver The Independent.

Blomsterbutiks-kæden Interflora har betalt for undersøgelsen i anledningen af Mors Dag, som blev fejret i går på de britiske øer.

Den høje årsløn bunder især i, at mødre i gennemsnit arbejder hele 119 timer om ugen. På det britiske arbejdsmarked ville det udløse 79 timers overarbejde og 40 timer til normal takst.

Men Interflora har også taget hensyn til alle de forskellige roller mødrene udfylder i hjemmet. De er både deltidsadvokater, psykologer, personlige trænere, entertainere og står for husholdningen. Med en timeløn på 500 kr. for deltidsadvokater og psykologer løber det hurtigt op.

Undersøgelsen bygger på et spørgeskema til 1000 mødre, hvor de har svaret på, hvor meget de

'Arbejder' i hjemmet og med deres børn.

Så husk lige på, hvor meget din bedre halvdel knokler den 10. maj, hvor det er Mors Dag herhjemme.