Et stort antal personer på kontanthjælp svarer, at de ikke kan eller vil have et job

Cirka hver tredje dansker på kontanthjælp ønsker ikke at komme i arbejde.

Det viser en undersøgelse fra Danmarks Statistik, der blev bragt i Jyllands-Posten tilbage i december 2011.

På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra 2007-2011 konkluderede rigsstatistiker Jan Plovsing fra Danmarks Statistik, at 31-39 pct. af kontanthjælsmodtagerne i den såkaldte matchgruppe 1 ikke var parat til at tage et arbejde. Der er således tale om mellem 4.650 og 5.850 personer ud af 15.000 danskere, der er på kontanthjælp og samtidig er erklæret egnet til at gå i arbejde.

Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 1 er vurderet til, at der ikke er fysiske eller psykiske lidelser, der forhindrer dem i at kunne varetage et fuldtidsarbejde.

På støtten i 11 år

Hele debatten er blusset op igen, efter at den 44-årige kontanthjælpsmodtager Robert Nielsen fra København, der har været på kontanthjælp i 11 år, søndag i et program på DR2 forklarede, at han ikke vil tage et job, før samfundet kan tilbyde et, der matcher hans evner og kræfter.

Det fik bl.a. Liberal Alliances Joachim B. Olsen til at kalde Robert Nielsen for en taber, mens Venstres politiske ordfører Ellen Trane Nørby mener, at sagerne skriger på handling fra politikerne

- Hvis vi ikke reagerer, underminerer vi kontanthjælpssystemet og den hjælp, som mange har behov for. Der skal være mere håndfaste krav til dem, der godt kan arbejde, men ikke vil. Vi ved, at det er et omfangsrigt problem. Der er næsten en million danskere på offentlig overførselsindkomst, og det er for mange, siger Ellen Trane Nørby.

- Hvis Robert ikke gider at arbejde, skal kontanthjælpen tages fra ham, siger hun.

Ingen job finere end andre

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) ønsker ikke at kommentere den konkrete sag og advarer sine politiske modstandere mod at basere deres holdninger på en enkelt sag. Hun forklarer dog, at kontanthjælpsmodtagere har en pligt til at tage et arbejde, hvis det er muligt.

- Hvis man som kontanthjælpsmodtager ikke vil hjælpe med at bidrage til samfundet, selvom man godt kan, er min holdning klar: Så skal de ikke længere have kontanthjælp, slår Mette Frederiksen fast og giver alligevel en bredside til Robert Nielsens holdning om, at nogle job ikke er fine nok.

- Det er mig helt grundlæggende forkert, at nogle mener, at der er job, der er finere end andre.

Det er i dén grad at nedgøre de mennesker, der har de job. Som samfund kan vi slet holde til sådan en holdning, siger Mette Frederiksen.

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Bettina Post, bekræfter, at der i alle jobcentre landet over findes personer som Robert Nielsen. Og hun tvivler på, at Robert Nielsen, hvilket han selv mener, vil kunne varetage et job i morgen.

- Med den attitude, som han har vist de senere dage, kan det være svært at se, hvilken arbejdsgiver der ville være ellevild for at få ham som medarbejder, siger Bettina Post og giver et bud på, hvorfor det er svært at hjælpe personer som Robert Nielsen.

Nederst i bunken

- Noget af det sidste, som Inger Støjberg (V) gjorde som beskæftigelsesminister, var at øge refusionen til kommunerne, hvis de skaffer folk i virksomhedspraktik, giver dem uddannelse eller et job med løntilskud, fordi det var det, man gerne ville have jobcentrene til at iværksætte. Men der er Robert langtfra, og den form for aktivering, som han formentlig har brug for, giver næsten ingen refusion til kommunerne. Når jobcentrene skal have mandetimer og økonomi til at gå op i en højere enhed, kræver de daglige prioriteringer, at de mindst motiverede ledige, som er længst fra arbejdsmarkedet, ofte ryger nederst i bunken.

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) forklarer til BT, at hun er opmærksom på problemet, og at regeringen barsler med en ændring af refusionsreglerne.