Trods årtiers kamp for lige løn for det samme arbejde er udviklingen mod ligeløn gået i stå.
Særligt for chefer og højt uddannede, som i høj grad selv forhandler deres løn, er forskellen på mænd og kvinders løn nærmest den samme år for år. For jurister og økonomer tyder det endda på, at gabet mellem mænd og kvinders løn er vokset.
Forskere mener ligefrem, at kampen for ligeløn har været resultatløs.
Den vurdering kommer efter en rundspørge til en række af de store fagforeninger herhjemme, som Berlingske har foretaget.
Det drejer sig om Djøf, Ingeniørforeningen, IDA, Dansk Magisterforening samt Lederne. Samlet set har de et par hundrede tusinde medlemmer på det private arbejdsmarked, hvor individuelle forhandlinger er en del af lønnen.
De udarbejder alle en statistik, hvor det skæres ind til benet, hvor stor en del af forskellen mellem kvinder og mænds løn der alene kan forklares med køn.
Tallene viser, at lønforskellen ligger mellem 4,3 pct. og små otte pct. De tre af fagforeningerne siger alle, at udviklingen står stille og at der ikke sker noget i den rigtige retning. Mens Djøf ser en tendens til, at lønforskellen bliver større.
Afdelingsleder hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI Lisbeth Pedersen siger på den baggrund, at der stort set ikke er sket noget i på området de sidste 30 år på det danske arbejdsmarked og at indsatsen for at skabe ligeløn ikke har været tilstrækkelig.
»Vi har ikke magtet at gøre noget ved lønforskellen. Den vil ikke se ret meget anderledes ud, hvis ikke der sker nogle markante forandringer. Hvis kurven fortsætter, som den har gjort, har vi i SFI regnet os frem til, at der vil være skabt ligeløn om 111 år. Det går meget, meget langsomt,« siger Lisbeth Pedersen.
Anette Borchorst, professor ved Aalborg Universitet og ekspert i ligestillingspolitiske spørgsmål, mener, at den primære forklaring på at udviklingen er gået i stå, er, at der er stor en modvilje mod at fokusere på problemet.
»Indsatsen for ligeløn har været meget svag. Det er virkelig ikke et emne, der står højt på den politiske dagsorden, og hvis man skal have det private arbejdsmarked til at gøre noget ved problemet, så kræver det, at der er vilje til at sætte det på dagsordenen,« siger Anette Borchorst.
Hos alle fagforeningerne mener man, at den store lønforskel er et stort problem, som de alle kæmper for at få gjort mindre. Hos både Djøf og IDA mener man, at forskellen i høj grad skyldes, at individuelle lønforhandlinger fylder mere og mere og dem griber mænd og kvinder forskelligt an.
»Vi har en forskel i lønnen på 7,8 procent, og det er klart for højt. Vi så gerne, at den var på nul. Det vi kan sige er, at det er en uheldig udvikling og vi skal gøre, hvad vi kan for at holde lønforskellen nede,« siger chefkonsulent i Djøf, Helene Rafn.
Hun har et klart bud på årsagen:
»Vi kan simpelt hen se, at kvinderne har et mindre fokus på lønnen. Vi vil forsøge at gøre kvinderne mere opmærksomme på, at lønpakken er en del af det samlede ansættelsesforhold. Blandt vores medlemmer er der en klar overvægt at mænd, som er utilfredse med lønnen og lønpakken. Derfor skifter de job. Det gør kvinderne ikke i nær samme grad, og det boner ud i en forskel på lønnen,« siger Helene Rafn – og understreger, at arbejdsgiverne også har et ansvar.
»Vi vil gerne have lige løn for lige arbejde. De fleste føler sig snydt, hvis der sidder nogle mænd længere nede af gangen, som får mere i løn end de selv gør, selv om de laver nøjagtig det samme,« siger Helene Rafn.
Hos IDA er man så træt af, at foreningen netop har sat gang i en ligelønskampagne over for medlemmerne. Den skal løbe året ud og måske ind i det nye år.
»Kampagnen går målrettet efter at fortælle, hvor stor lønforskel der er mellem mænd og kvinder, og hvad de kan gøre ved det. Udviklingen hos os går nærmest lige ud. Der er ingen klare tegn på, at det er ved at udligne sig. Det er dybt frustrerende for os, for det er ikke ligefrem fordi vi ikke gør noget,« siger Morten Thiessen, formand for IDAs arbejdsmarkedsudvalg.
»Vi går ud med noget, som er skræddersyet til de problemer, som kvinderne har i lønforhandlingerne. De er for pæne. Måske ligger de i opdragelsen og måske er det fordi, mændene bare er bedre til at prale,« siger han.
Lederne mener som eneste fagorganisation, at lønforskellen ikke skyldes, at mænd har mere fokus på løn end kvinder. Direktør for job og ledelse Vibeke Skytte mener, at den store synder er barsel.
»Når kvinderne og mændene starter i et job, sker det på lige vilkår. Men når kvinderne kommer på barsel bliver de slået tilbage. Og hvis de går på barsel et par gange, kommer der hurtigt et løngab på mellem fem og syv procent,« siger Vibeke Skytte.
»Vi skal have lige løn for det samme arbejde. Kvinderne kan også selv gøre en indsats. De skal overveje, om de vil tage hele barslen selv, eller om der er andre løsninger,« siger Vibeke Skytte, der påpeger, at Lederne hellere ikke ser nogen tegn på, at lønforskellen bliver mindre.
Blandt arbejdsmarkedsparter erkender, Dansk Arbejdsgiverforening, DA, at det til enhver tid er arbejdsgivernes ansvar at skabe ligeløn. DA er er overrasket over, at lønforskellen mellem mænd og kvinder endnu ikke er mere udlignet.
»Det er arbejdsgivernes fulde ansvar at skabe ligeløn, hvis mænd og kvinder er lige kvalificeret og gør det lige godt. Jeg havde faktisk forestillet mig, at udviklingen ville have peget den anden retning, netop fordi at der er flere initiativer i gang, og at stadigt flere kvinder får en højere uddannelse og indtager højere stillinger,« siger chefkonsulent i DA, Lise Bardenfleth.
Hun peger på flere forklaringer.
»Jeg formoder, at forskellen bunder i det kønsopdelte arbejdsmarked, og så afspejler det vel også langt hen ad vejen, at kvinderne har hovedansvaret for, hvad der foregår inden for hjemmets fire vægge. Kvinderne henter børn, køber ind og laver mad, og de bliver af den grund mindre fleksible end mænd,« siger hun.
Hos LO peger næstformand Nanna Højlund ligesom DA på, at arbejdsgiverne har »et ret præcist ansvar i den her sag«, fordi det af den såkaldte ligelønslov fremgår, at det er arbejdsgivernes ansvar at sikre ligeløn. Nanna Højlund kalder lønforskellen mellem mænd og kvinder for »nedslående« og råder generelt lønmodtagere til at være mere åbne omkring deres løn.
