Den flygtige danske sommer er forbi. Bladene falder af træerne, fuglene flygter sydpå, det bliver mørkere, og det bliver så sandelig også koldere.
Sidste års vinter slog gamle kulderekorder, og det kan lede tankerne hen imod, hvornår den næste istid egentlig indtræder. Og bare rolig – der er længe til, forklarer lektor ved Københavns Universitets Grundforskningscenter for Is og Klima Sune Olander Rasmussen ifølge Videnskab.dk.
- Der er nogle forhold, der skal være til stede, før muligheden for en istid opstår. Vi kan ikke sige med sikkerhed, hvornår en istid vil opstå, men selv hvis menneskeheden ikke havde påvirket klimaet, er vores bedste bud, at forholdene for en istid først er gunstige om 40.000-50.000 år, fortæller Sune Olander Rasmussen betryggende.
Læs også på Videnskab.dk: Istiden sluttede på kun et par år
Sune Olander Rasmussen beretter, at under den seneste istid var Jordens gennemsnitlige temperatur nogle grader lavere end i dag, og klimaet på de høje breddegrader var koldere. Store dele af den nordlige halvkugle var dækket af massive ismasser. Blandt andet lå Skandinavien, Canada og dele af Nordamerika begravet under en op til 3 kilometer tyk iskappe. Iskappens enorme vægt pressede jordskorpen en kilometer ned i Jordens undergrund.
Læs også på Videnskab.dk: Hvordan undgår man istid?
Fra for 19.000 år siden skete der dog en ændring i klimaet. Det betød, at Jorden langsomt blev varmere over de næste 7.000 år og fik vristet sig fri af istiden kolde greb. Herefter begyndte mellem-istiden, som vi befinder os i nu. På Grønland skete den sidste del af omslaget meget brat for 11.700 år siden – eller helt nøjagtigt 11.715 år siden. Det viser Sune Olander Rasmussen og hans kollegers undersøgelser.
Læs også på Videnskab.dk: Derfor uddøde pattedyrene under sidste istid
Der er altså gået 11.715 år siden den seneste istid; og det er en helt normal længde for mellem-istider.
- Det er sjovt, at vi normalt betragter istider som en ’begivenhed’, når det faktisk forholder sig lige omvendt. Normalt varer en istid ca. 100.000 år, mens mellem-istider varer mellem 10.000 og 30.000 år. Det er altså mere almindeligt, at Jorden er i en istid, end det omvendte.
- De seneste par mellem-istider har dog kun varet cirka 10.000 år, hvilket nok forklarer den udbredte, men forkerte opfattelse af, at vores nuværende mellemistid lakker mod enden, siger Sune Olander Rasmussen.
Læs også på Videnskab.dk: Kan yderligere global opvarmning redde os fra en fremtidig istid?
Hvorvidt Jorden kastes ud i en ny istid om 40.000 til 50.000 år er under indflydelse af små variationer i Jordens bane rundt om Solen. Variationerne afgør forskelle i mængden af solstråling på forskellige breddegrader og dermed også, hvor varmt eller koldt det er. Denne opdagelse blev gjort af den serbiske geofysiker Milutin Milankovich for snart 100 år siden og er siden kendt under navnet Milankovich-forceringer. Milankovich-forceringerne er: 1. Jordens bane rundt om Solen, der ændrer sig cyklisk over ca. 100.000 år. Banen går fra at være næsten rund til at være mere elliptisk og derefter næsten rund igen. Derved vil afstanden til Solen variere. Jo længere væk Jorden er fra Solen, des mindre solstråling modtager vores planet. Samtidig bliver årstidernes længde ændret, når banens form skifter. 2. Jordens hældning, der svinger mellem 22 og 24,5 grader i forhold til banen rundt om Solen. Denne cyklus varer cirka 41.000 år. 22 til 24,5 grader virker måske ikke som en stor variation, men hældningen har stor betydning for styrken af de forskellige årstider. Jo mere Jorden hælder, jo større er forskellen mellem vinter og sommer. I øjeblikket hælder Jordens akse 23,5 grader og er faldende, hvilket giver mindre forskel på sommer og vinter over de næste mange tusinde år. 3. Retningen på jordens akse i forhold til rummet. Retningen ændrer sig cyklisk over 26.000 år.
- Kombinationen af de tre faktorer afgør, om forudsætningen for en istid er til stede. Det er praktisk talt umuligt at forestille sig, hvordan samspillet mellem de tre faktorer fungerer, men med matematiske modeller kan vi beregne, hvor meget solstråling forskellige breddegrader modtager på forskellige tider af året, både nu og frem og tilbage i tiden, siger Sune Olander Rasmussen.
Specielt temperaturerne om sommeren spiller en vigtig rolle i den sammenhæng. Milankovich forstod, at somrene på den nordlige halvkugle skal være kølige, for at forudsætningerne for en istid er til stede. Hvis vintrene har været snefulde, og store dele af Jordens nordlige halvkugle er dækket af sne, afgør sommerens solskinstimer og temperaturer, om sneen får lov til at blive liggende hen over sommeren.
- Hvis sneen ikke smelter om sommeren, bliver en mindre del af sollyset absorberet i Jorden. Resten bliver kastet tilbage til rummet af den snehvide overflade. Det forstærker den afkøling, der startede på grund af variationer i Jordens bane om Solen. Afkølingen giver til gengæld endnu mere sne, som giver endnu mindre absorberet solstråling og så videre - en istid kan begynde, fortæller Sune Olander Rasmussen. På samme måde skal der en periode med varme somre til, før istiden slutter igen. Her skal de varme somre smelte nok is til, at solen igen kan lyse på mørke overflader som jord eller hav, der optager sollyset og varmer Jorden op.
Læs også på Videnskab.dk: Hvorfor er koldt vand bedst til madlavning?
En anden faktor, der har betydning for muligheden for en istid, er mængden af CO2 i atmosfæren. Ligesom sneens refleksion af sollys forstærker opbygning eller bortsmeltning af is, var en stigning i atmosfærens CO2-indhold fra 180 ppm til 280 ppm (milliontedele) med til at bringe Jorden ud i den sidste istid. Siden industrialiseringen startede, har mennesker dog haft travlt med at øge CO2-indholdet yderligere, således at det i dag er næsten 400 ppm.
- Det tog naturen 7000 år at hæve CO2-indholdet 100 ppm ved istidens afslutning. Den samme stigning har mennesket præsteret på kun 150 år. Det har betydning for, om Jorden kan komme i en ny istid. Det er en meget markant påvirkning, som ikke lige frem indbyder til, at en ny istid skal starte foreløbig, siger Sune Olander Rasmussen.
Andre artikler fra Videnskab.dk:
Orgasme mod hysteri
Skorpioner yngler i Danmark
Forsker: Vægttab får overvægtige til at dø tidligere
