Selv om det handler om opsparinger på millioner af kroner, lader mange danskere pensionsordningen køre på automatpilot.
I en ny undersøgelse, som analyseinstituttet YouGov har foretaget for BT, svarer halvdelen af danskerne, som har en pensionsopsparing, at de aldrig har haft et personligt møde med en rådgiver i deres pensionsselskab.
Og samtidig er der mange, der ikke har sat sig ind i, hvilken risiko, de har påtaget sig i forhold til forvaltningen af formuen. Et forhold, der kan have en kæmpe økonomisk betydning den dag, man trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet.
»Det er rystende tal, for det er rigtig mange penge, vi taler om. Det er udtryk for, at der er alt for mange, der sparer op i blinde,« siger Anders Valdemar Juhl, der er uafhængig økonomisk rådgiver hos Uvildigraad.dk.
Han forklarer, at pensionskunder kan gå glip af rigtig mange penge på sigt, hvis de bare lader pensionsordningen passe sig selv.
»I bund og grund handler det om at få så meget for sine penge som muligt. Jeg ser mange eksempler på danskere, som har nogle produkter, der er urimeligt dyre i forhold til det afkast, de giver. Folk betaler en vanvittig høj pris for et produkt, der er ringe,« siger Anders Valdemar Juhl.
Kender ikke risikoprofil
Som pensionskunde kan du typisk vælge, om du vil have dit pensionsselskab til at investere pengene i en pulje med lav, mellem eller høj risiko. Vælger du eksempelvis lav risiko, vil du få en større andel af obligationer i din portefølje, og vælger du høj risiko, vil du få en større andel af aktier. Sidstnævnte giver som bekendt mulighed for at få et større afkast på lang sigt, men omvendt også en højere risiko for tab. Hvad den enkelte pensions-opsparer vælger, er helt op til vedkommendes mavefornemmelse, temperament og øvrige økonomi.
Men mange aner slet ikke, om de ligger i høj-, mellem- eller lavrisikogruppen.
I YouGov-undersøgelsen svarer 39 procent, at de ikke kender deres risikoprofil. Og yderligere 14 procent svarer ‘ved ikke’ til spørgsmålet.
Snyder sig selv for afkast
Anders Valdemar Juhl forklarer, at mange pensionskunder ligger alt for lavt i risiko, når de er tæt ved pensionsalderen. For det er på det tidspunkt, at deres formue er størst - og den skal jo stadig investeres i hele nedsparingsperioden.
»Mange har i dag sådan nogle livscyklusprodukter. Når de er tæt på pensionering, har de primært eksponering på obligationer. Men hvis man f.eks. kun har 20 procent i aktier og skal have formuen udbetalt over 15-30 år, så får man et absurd ringe afkast,« understreger pensionsrådgiveren.
Det drømmer vi om som pensionister
Forestillingen om en pensionist, der sidder derhjemme i gyngestolen og stirrer ud af vinduet, ligger fjernt fra danskernes drømme og ønsker til seniorlivet.
En ny undersøgelse, som Epinion har foretaget for Industriens Pension, viser, hvad danskerne gerne vil bruge deres pensionsformue på, når de har sagt farvel til job og kolleger.
Rejser står øverst på danskernes ønskeliste til pensionisttilværelsen. Og dernæst følger kulturoplevelser, hobbyer, tilskud til børn og børnebørn og restaurantbesøg.
De mere praktiske økonomiske poster som renovering af hus eller ny bil står nederst på listen.
»Der stilles større krav til pensionisttilværelsen end tidligere. I mine bedsteforældres generation var man i mange tilfælde træt, når man gik på pension. I dag har vi ofte mere energi, når vi går på pension, og vi lever også længere,« siger Joan Alsing, der er forsikringsdirektør hos Industriens Pension.
Forventer ikke at have råd
Undersøgelsen viser dog også, at det langt fra er alle, der regner med at have råd til en luksuriøs seniortilværelse.
Således svarer kun 46 procent ‘helt enig’ eller ‘enig’ til spørgsmålet om, hvorvidt de forventer at få råd til at opfylde deres ønsker til forbrug som pensionist. 22 procent svarer ‘uenig’ eller ‘helt uenig’, mens en fjerdedel svarer ‘i hverken høj eller lav grad’.
»Der er mange, der vil få et wake up-call, når de finder ud af, at de ikke har råd til at leve det liv, de forventer,« siger pensionsrådgiver Anders Valdemar Juhl.
