Universiteterne tilbyder alt for få timers undervisning til deres studerende - især dem på humanistiske uddannelser, lyder kritikken fra Rigsrevisionen i ny rapport. Universiteterne lover flere timer.

Selvom universiteterne har fået flere penge til undervisning, tilbyder de stadig for få timer til deres studerende. Det konkluderer Rigsrevisionen i en ny rapport.

- Antallet af undervisningstimer er for lavt, og forskerdækningen af undervisningen er utilstrækkelig, lyder det fra de seks statsrevisorer, der udgør Rigsrevisionen.

De har undersøgt universiteternes timetal, og det viser sig, at bachelorstuderende på humaniora i gennemsnit kun har otte undervisningstimer per uge, mens kandidatstuderende har fem timer per uge.

Og de få undervisningstimer på humaniora går ud over kvaliteten, mener statsrevisorerne.

- Statsrevisorerne peger på risikoen for, at studerende på nogle universitetsuddannelser ikke tilbydes en heltidsuddannelse af høj kvalitet, lyder det i deres bemærkning.

Til sammenligning får en studerende på naturvidenskab/teknisk videnskab i gennemsnit 18 undervisningstimer per uge på bacheloruddannelsen og 13 timer på kandidatuddannelsen.

Universiteterne imødekommer onsdag Rigsrevisionen med en melding om netop flere undervisningstimer - i hvert fald på bacheloruddannelserne.

Ifølge Jyllands-Posten vil Aarhus, Syddansk og Københavns Universitet og Copenhagen Business School nu garantere de studerende mindst 12 timers undervisning hver uge, mens man på Roskilde Universitet vil sikre, at alle studerende får kurser og vejledning, der reelt svarer til et fuldtidssemester.

Uddannelsesminister Morten Østergaard (R) glæder sig over, at universiteterne nu vil tilbyde flere timer - han mener nemlig også, at »der visse steder stadig er uacceptabelt få timer og alt for få møder mellem studerende og forskere, selvom det jo netop bør være kernen i ethvert universitet«, siger han.

– Jeg synes meget tyder på, at regeringen har valgt den rigtige tilgang med at sikre universiteterne økonomisk tryghed og stille krav om resultater frem for at detailregulere. Men nu er der heller ingen undskyldninger for ikke at rette op, siger Morten Østergaard.

Statsrevisorerne har også set på, hvor stor en del af undervisningen, der varetages af forskere. På de samfundsvidenskabelige uddannelser har man fundet eksempler på, at forskere varetager helt ned til godt 20 procent af undervisningen - og det er for lidt, mener de.

- Den lave forskerdækning på nogle uddannelser kan betyde, at de studerende ikke modtager tilstrækkelig forskningsbaseret undervisning, konkluderer Rigsrevisionen.

I dag er 125.000 studerende i gang med en bachelor- eller kandidatuddannelse, og det er 24 procent flere end i 2006. Folketinget besluttede i 2009 at hæve taksten til de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser, så universiteterne i perioden fra 2010 til 2012 har fået 4.000 til 5.000 kroner mere årligt per studerende i forhold til taksten for 2009.

Formålet med takstforhøjelsen er, at de studerende på humaniora og samfundsvidenskab skal have mere og bedre forskningsbaseret undervisning - men det er altså ikke lykkedes, mener Rigsrevisionen.