Livstid eller sekundært forvaring.
Anklagemyndigheden ved Københavns Politi går efter lovens strengeste straf, når retssagen mod Peter Madsen tager sin begyndelse den 8. marts.
»Jeg kan oplyse, at Retslægerådet har forholdt sig til mentalundersøgelsen og vurderer på den baggrund, at Peter Madsens personlighed gør, at det er påkrævet, at han - såfremt han kendes skyldig - idømmes forvaring, fordi der er væsentlig eller nærliggende fare for, at han kan udgøre en fare for andres liv og helbred,« sagde anklager Jakob Buch-Jepsen til pressemødet tirsdag.
Det betyder, at de retspsykiatere, som har mentalundersøgt Peter Madsen på Retspsykiatrisk Klinik í København har vurderet, at den 47-årige opfinder kan udstå en længere fængselsstraf og sidde mange år i fængsel og stadig være livsfarlig for andre, når han endelig bliver løsladt.
Han er for farlig til at komme ud.
Man kender endnu ikke lægernes konkrete begrundelse for deres anbefaling. Det er dog et faktum, at anklagemyndigheden mener, at Peter Madsen planlagde at dræbe den 30-årige svenske journalist Kim Wall. Han nægter drab, men har erkendt at have parteret hende og kastet delene i Øresund. Anklagemyndigheden mener, at hun blev dræbt ved halsoverskæring eller kvælning.
Hendes torso, som blev fundet i Øresund, viser desuden, at hun er blevet stukket 14 gange i og omkring underlivet.
Livstid skal som udgangspunkt tages bogstaveligt, men livstidsdømte afsoner gennemsnitligt 15 til 17 år i fængsel, ifølge Kriminalforsorgen, men eksempelvis sidder dobbeltmorderen Naum Conevski og rovmorderen Seth Sethsen fortsat indespærret på henholdsvis 33. og 27. år.
Det er ganske sjældent, at retten idømmer en gerningsmand forvaring, der er lig med fængsel på ubestemt tid. Ifølge den nyeste kriminalitetsstatistik fra Danmarks Statistik, så skete det syv gange i 2016. Ifølge Jyllands-Posten, så blev i alt 52 personer idømt forvaring i perioden 2007-2017.
BT har talt med tre retspsykiatere, som selv har deltaget i retspsykiatriske vurderinger af adskillige patienter og også henvist gerningsmænd til forvaring. De forklarer, at når man anbefaler en gerningsmand til forvaring, så sker det altid efter talrige samtaler med ham eller hende.
»De fleste personer, som jeg har anbefalet til forvaring, var helt stille og rolige, da jeg mødte dem. Nogle så samtalen med psykiateren, som et behageligt afbræk fra fængslet, hvor de sandsynligvis kunne tale om sig selv,« siger Trine Arngrim, ledende overlæge på Retspsykiatrisk Afdeling i Risskov.
»Det første, som man bemærker, er, at de ikke er empatiske. De ejer ikke evnen til at sætte sig i andres sted,« siger hun og uddyber, at det altid kræver flere samtaler med den konkrete person for at kunne afgøre om personen skal i forvaring.
Hvordan oplever man det?
»Folk, der ejer empati, vil ofte være dybt ulykkelige, hvis de for eksempel har slået nogen ihjel. Nogle kan tale om, at de ønsker at begå selvmord. Personer, som ikke har empati for andre, reagerer anderledes,« siger Trine Arngrim:
»Vi spørger for eksempel om sådan nogle basale ting, som hvordan man har det med den forbrydelse, som man har begået. Det kan også være, om de har tænkt på, hvordan de pårørende har oplevet det. Der har jeg for eksempel oplevet en, der svarede ' skråt op med det, nu skal vi se fremad'. De kan også svare, at det gider de ikke tænke på, eller de kan sige, at det kommer ikke mig ved,« siger Trine Arngrim.
Men kan man ikke bare snyde og lade som om, at man synes, det er synd for offeret, og at man har det frygteligt?
»Det kræver jo flere samtaler med den pågældende, men personer, der ikke har empati overfor andre, vil opleve mange ting som normale, som andre finder frastødende.
Det kan være, at de har behandlet nogen på en ubehagelig måde, men de er blinde overfor, at andre vil finde det væmmeligt. De kan ikke skjule det i længden,« siger Trine Arngrim.
Psykiater Henrik Day Poulsen forklarer, at de farlige uempatiske forbrydere kan opføre sig på en måde, som ikke står mål med en grusom forbrydelse, som de har begået.
»De kan for eksempel være decideret sleske og overdrevent venlige, selvom man taler om en grusom handling. Det vidner om en ligegyldighed, som kan være et tegn på, at de er farlige,« siger Henrik Day Poulsen.
Det er helt essentielt for retspsykiaterne at have samtaler med gerningsmanden, når de skal vurdere, hvor farlig personen er. Men derudover så spørger man også nærtstående pårørende om personens opførsel i hverdagen.
Desuden så ser man på personens konkrete forbrydelse om der er tale om gentagen kriminalitet.
»Grovheden af selve kriminaliteten ser man naturligvis på. Desuden så har det stor betydning om der er tale om en planlagt forbrydelse.
Man vurderer, at personer, der kynisk planlægger og derefter udfører meget grove forbrydelser, for eksempel drab, de har større tilbøjelighed til at gentage deres forbrydelser senere,« siger Henrik Day Poulsen.
Psykiater ved Retspsykiatrisk Klinik i København Thomas Kirkegaard, forklarer, at man også bruger nogle simple værktøjer, når man undersøger personer, som man formoder kan være farlige.
»For eksempel anvender vi en spørgeteknik, hvor vi lægger vægt på det umiddelbare svar, og hvor den enkelte ikke har mulighed for at tænke over sit svar. Dette kan give et indblik i personlighed og være medvirkende til en vurdering af, om personen er farlig. Det kan for eksempel være om, hvad de mener de har ret til, overfor andre mennesker. For eksempel vedrørende seksuelle forhold,« siger Thomas Kirkegaard.
Han understreger, at han alene udtaler sig generelt og ikke om Peter Madsen.
Hvordan kan man leve længe blandt andre i samfundet og så pludselig begå en så alvorlig forbrydelse, at man idømmes forvaring på ubestemt tid. Man skulle tro, at den slags ville dukke op tidligere?
»Ofte vil de personer kun være farlige i givne situationer. Hvis ikke de kan lære at opføre sig anderledes i de situationer, så kan de vurderes at være farlige,« siger Thomas Kirkegaard og fortsætter:
»Så må man vurdere om, at hvis en lignende situation opstår igen, vil den person så optræde anderledes? Hvis ikke, så taler det for en forvaringsdom,« siger han.
Trine Arngrim siger, at det for eksempel kan være i situationer, hvor en særligt farlig person føler sig ydmyget, at de pludselig kan blive farlige.
»Du kan godt have en person, som du kan kalde et dumt svin uden de overhovedet reagerer. Men hvis du så siger - måske endda på en harmløs måde - at hans mor måske bedre kunne lide hans lillebror end ham, så slår det pludselig klik for dem,« siger hun.
Henrik Day Poulsen forklarer, at der også er nogle mennesker, som kan skjule deres personlighed for andre i årevis.
»For eksempel har naboer jo forklaret, at ham der bortførte Natascha Kampusch i Østrig (Wolfgang Priklopil, red.) var en sød og hjælpsom mand. De kunne ikke forstå, at han havde haft en helt anden side af sig selv,« siger han.
