Forestil dig at leve et liv, hvor du knap tør åbne døren, når det banker på. Et liv, hvor du bliver nødt til at skifte rute for at komme hjem i tryghed, og hvor frygten for overfald konstant fylder dine tanker.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Så ved du nogenlunde, hvordan det er at være 55-årige Rene Larsen i Vollsmose anno 2012. 

- Hvem er I? 

Stemmen dirrer og frygten lyser ud af øjnene på den midaldrende mand, der kun lige åbner døren på klem, da B.T.s udsendte banker på hans dør ved rækkehuset i Vollsmose. I sin højre hånd skjuler han en planteske, som altid ligger ved døren i tilfælde af, at han skal forsvare sig selv.

VED DU NOGET, SÅ TIP B.T. PÅ 1929@BT.DK ELLER HER.

- Nå, er I bare journalister, lyder det lettet fra den 55-årige enlige invalidepensionist Rene Larsen, der lægger sit våben, og straks inviterer indenfor, hvor han levende begynder at berette om livet som dansker i den uroplagede ghetto.

Vollsmose var fantastisk

- Jeg kom hertil for 29 år siden. Dengang var det et fantastisk sted, hvor alle kendte alle. Folk var venlige og inviterede én indenfor, Jeg husker, at det nogle gange kunne tage flere timer bare at købe en pakke rugbrød oppe i centeret, da der jo altid var nogen, man lige skulle snakke med eller drikke en bajer med,fortæller han. 

Men sådan er det ikke længere.

LÆS OGSÅ: 

- Det begyndte vel for ca. 10 år siden, hvor man begyndte at lukke alt, hvad der var dansk herude. Der er ikke noget tilbage for os danskere. I dag hilser man ikke på nogen som helst. Ja, man bliver nærmest set ned på som dansker, og man føler sig ikke velkommen længere, siger han. 

HAR DU TILLID TIL, AT POLITIET KAN LØSE PROBLEMET MED KRIMINALITET I VOLLSMODE? DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

LÆS OGSÅ:
 

Stemningen i kvarteret er samtidig blevet mere brutal, hvilket Rene har fået af føle ved flere lejligheder. 

- Første gang, jeg blev overfaldet, var for otte år siden. Her brækkede de mit lårben. For fire måneder siden blev jeg så overfaldet ovre på stien, mens jeg kom kørende på min el-scooter. Her stjal de alle mine penge.



Rene kører nu altid forskellige ruter hjem på el-scooteren, og hvis der kommer nogen på hans vej, så vender han om. Overfaldene har dog ikke fået Rene til at flytte, som så mange andre etniske danskere før ham har gjort. 

- Mine børn har sagt, at jeg skulle flytte vel nok de seneste ti år, men jeg er jo nok lidt stædig. Og så har jeg altså været glad for området herude, siger Rene. 

Den sidste glæde forsvandt dog endegyldigt for få uger siden, da Rene kom hjem efter at have holdt jul med familien.  

- Jeg kom hjem kl. 23 juleaften. Der havde været indbrud. Væk var tv, computer og Playstation. De havde væltet alt. Selv min hospitalsseng, der står i stuen, var væltet.

En svær beslutning

Rene tog herefter chokeret hjem til familien igen, men da han kom tilbage næste morgen, kunne han se, at tyvene havde været der igen.  

- Nu havde de smadret endnu mere og stjålet et anlæg og halvanden liter cola. 

Den dag traf Rene den svære beslutning.  

- Det irriterer mig grænseløst, at jeg skal leve sådan her. Jeg har jo altid lyset tændt. Musikken står og spiller, og gardinerne er trukket for. Jeg tænker hele tiden over, hvornår de kommer, og jeg tør knap åbne døren. Så nu flytter jeg altså herfra.

Har du tillid til, at politiet kan løse problemet med kriminalitet i Vollsmose?

Deltag i debatten under artiklen