Det danske fødevarefirma 'Geia Food' blev i oktober solgt til et norsk investeringsselskab.

Keld Gregersen, Lau Lejgaard og Jens Junge Mortensen er mændende bag Geia Food, der har haft stor succes med deres salg af frosne fødevarer.

De tre danske erhvervsmænd ønsker dog ikke at informere om, hvor mange millioner de fik for salget, men et nyt regnskab viser, at de har tjent omkring 190 millioner kroner.

Det norske investeringsselskab 'Credo Partners' er firmaet bag købet. De købte omkring 55 procent af Geia Food.

Geia Food blev stiftet i 2013, og er et firma med over 60 ansatte, der primært sælger frosne og ferske fødevarer samt drikkevarer i forskellige dagligvarekæder i Danmark, Sverige, Norge og Finland. Geia Food har rundet en omsætning på 1,1 milliarder kroner.

Allerede inden salget til Credo Partners var Geia Food adskillige millioner kroner værd. De tre rigmænd fortsætter stadig som mindretalsaktionærer i Geia Food.